- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
676

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Hansen: Politiske Overfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

676

Politiske Overfald

arbejdsanstalter; 7 Aar senere ser vi adskillige af disse Herrer
optræde som Modstandere af Albertis Forslag. Deres Tankegang kan
resumeres paa følgende Maade:

1. Prygl er et for Samfundet værdigt Straffemiddel, naar det
benyttes disciplinært inden for et Fængsels eller en Anstalts
Mure, hvor Offentligheden ikke kan kontrollere Anvendelsens
Berettigelse i det enkelte Tilfælde. Derimod er Prygl et for
Samfundet uværdigt Straffemiddel, naar Anvendelsen hviler
paa Dom og kan kontroleres.

2. Den, der skal prygle, bliver raa og brutal, naar Pryglene er
forordnede ved Dom; han bliver derimod hverken raa eller
brutal, naar de forordnes administrativt.

3. Prygl er et tilladeligt Tvangsmiddel over for Forsyndelser mod
Fængselsreglementer. Derimod er Prygl et utilladeligt
Tvangsmiddel over for Forsyndelser mod Landets Love.

4. Landets Kultur staar i Fare, naar Prygl forordnes af én Klasse
Embedsmænd; derimod ikke, naar Pryglene forordnes af en
anden Klasse Embedsmænd.

5. Bøllernes moralske Selvfølelse knuses ved at de engang faar
Prygl ifølge en Dom. Derimod knuses den ikke ved at de
puttes indtil 6 Aar i Fængsel til Aftampning, saa ofte
Fængsels-eller Anstaltsmyndighederne finder det rigtigt.

Det er unødvendigt at gøre nogen Vedtegnelse til Logikken
i denne Tankegang. I øvrigt er den Stilling, som adskillige
Pædagoger indtog til Sagen, omtrent lige saa ejendommelig. Mænd, der
i en Aarrække har haft Lejlighed til at indvirke paa deres
Kommuners Skolevæsen uden nogen Sinde at have gennemført Forbud
mod Prygl i Skolerne, kæmpede som Løver for et Forbud
mod at prygle vitterlige Bøller. Mænd, der aldrig paa en
Valgtribune eller gennem positive, udarbejdede Forslag havde vakt
Befolkningens Raseri og Indignation mod at prygle Skolebørn, de
stod frem og paakaldte baade Raseriet og Indignationen mod
Prygls Anvendelse over for voksne Bøller, og dette skete i
Pædagogikkens Navn! I Rigsdagssalen, i Pressen, paa Møderne var
Pædagogerne nogle af de mest fremtrædende Figurer, og saa dybt lod
de sig rive med, at de fremsatte en haarrejsende Paastand om
Prygls opdragende Indflydelse, naar de fulgte straks efter Brøden,
men ikke naar der gives Synderen Tid til Refleksion!

Man kan alvorligt beklage Anvendelsen af brutale Straffemidler
uden derfor at være overbevist om, at de kan undværes. De hviler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free