- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
703

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. D. Helland: Dansk Politik og Militærvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

703 Dansk Politik og Mil i tær væsen



Fantasteri eller ikke, saa meget er klart, at der maa en
radikal Forandring til for at vriste Spørgsmaalet ud af Politikernes
Hænder og forlægge Kampen til en anden Arena, hvor Sol og Vind
er retfærdigere fordelt til de kæmpende Parter. .

V

Nu vel! Lad os da gaa ud fra, at det lykkes at fremkalde en
bestemt Udtalelse fra Befolkningen, og at denne — hvad der er
overvejende Sandsynlighed for — gaar ud paa Ønsket om
Organisation af et effektivt Militærvæsen.

De afgørende Faktorer bliver da:

1. Landets finansielle og personelle Evne.

2. De geografiske Forhold.

3. Befolkningens nationale Karakterejendommeligheder.

Angaaende det første Punkt maa det være klart, at et
effektivt Militærvæsen maa lægge Beslag paa Landets yderste
økonomiske Evne, men heller ikke paa nogen Vis overanspænde denne Evne.

Da Landets grundfæstede Kredit er en Hovedhjørnesten for
Landets Sikkerhed, gaar det naturligvis ikke an med den ene
Haand at rive den Sikkerhed ned, som bygges op med den
anden Haand.

Adskillige Stater — ja ikke alene ganske smaa — har sat
deres frie Eksistens paa Spil ved ikke at respektere den
økonomiske Grænse, og selv om Danmark ingen Sinde gik saa langt over
Stregen, at det kom under andre Magters finansielle Kontrol, kunde
Grænsen tænkes overskreden, hvis Landet ikke foruden den
Kapitalmagt, som skal til for at holde det vedtagne Militærvæsen paa
Benene under Fredsforhold, tillige til enhver Tid kan paaregne en
Reservekredit, hvortil der kan søges Tilflugt, naar det kritiske
Moment indtræder, da Apparatet skal til at fungere, og hvor de
med en Konflikt følgende ekstraordinære Krav strømmer ind.

Netop det finansielle Hensyn kræver derfor, at der iagttages
sund Økonomi ved Fastsættelsen af den endelige Organisation,
eller rettere sagt, det kræver, at der disponeres økonomisk, men
tillige rundeligt — alt paa de rette Steder.

Denne sidste Regel i Forbindelse med den Omstændighed, at
Landets Indbyggerantal er lille, maa føre til, at man hensynsløst
saa skærer alt overflødigt bort, og navnlig ikke altfor blindt kopierer
de store Militærmagters Organisation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free