Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. D. Helland: Dansk Politik og Militærvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705 Dansk Politik og Mil i tær væsen
samlet Overvejelse af Landets finansielle og personlige Evne er, og
tillige hvor nødvendigt det er at slaa fast, hvilken militær
Rækkevidde en eventuelt garanteret Neutralitet vil kunne have for
Danmark. Der er sikkert paa Forhaand ingen, der tør hævde, at
Danmark kan overkomme at holde saavel en egentlige Felthær som
en stor Flaade samt tillige en stor Fæstning og mindre
Støttepunkter paa Benene. Der maa derfor engang træfFes et Valg, og
naar dette først er sket til Fordel for en bestemt Ordning, vil
Landets Hænder utvivlsomt være bundne for en lang Tid, og et
Systemskifte uigennemførligt.
Den anden Mulighed er, at Danmarks Neutralitet episodevis
bliver krænket under en eller anden militær Situation mellem
krigsførende Magter, hvor en eller flere af de paagældende Parter
i Henhold til den gamle Regel, at Nød bryder alle Love, trænger
ind paa dansk Sø- eller Landterritorium for derved at kunne
opnaa en Fordel over for Modstanderen.
Det er visselig ikke for meget sagt, at det i Betragtning af
Landets Lidenhed og begrænsede Midler er absurd at forestille
sig, at Danmark skulde kunne være parat til at hævde sin
Neutralitet med tilstrækkelige Magtmidler paa et hvilket som helst
Sted til Lands eller til Vands. Der kan her kun være Tale om
en Konstatering af Neutraliteten. En Hævdelse af Neutraliteten
maa være udelukket, hvis ikke netop Neutralitetsbruddet skulde
ske paa et Sted, hvor Danmark i Kraft af en paa et direkte
Angreb af Landet beregnet Militærorganisation har Lejlighed til at
sætte Magt imod Magt. Men om Tampen kommer til at brænde
paa det ene eller det andet Sted beror til Dels paa
Tilfældigheder, og Danmark maa derfor i sidste Instans falde tilbage paa
sit Hovedforsvarssystem, hvis en krigsførende Magt, der vil gøre
Landet ansvarligt for mangelfuld Neutralitetshævdelse, faktisk fra
at være Anklager alene gaar over til at blive Angriber.
Saa længe der nu ikke foreligger en Afgørelse med Hensyn til
Hovedordningen af Forsvarssystemet, har det naturligvis sine
Vanskeligheder at komme ind paa Detailler, men der er dog visse
almene Principper, der bør sættes i Højsædet
For Materiellets Vedkommende maa man være paa Højde
med Tidens Fordringer, og utidigt Kniberi er her sidst af alt paa sin
Plads.
For Søværnet er det saaledes af afgørende Betydning at
udnytte de moderne tekniske Fremskridt. Skibstyper, passende til
Tilskueren 1904 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>