Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Monrad paa Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Monrads Biografi
711
stodes, hvor man kun havde sin egen Energi og aandelige
Spændstighed at stole paa og saa at Himlen hjælper den, der hjælper sig
selv. Og bag alle disse ængstelige Tanker stod som en mørk
Baggrund Monrads dybe Sorg over Fædrelandets Ulykke, Bevidstheden
om, at mange lagde Ansvaret det-for paa ham, paa hans Ærgerrighed
og for store Selvtillid, og endelig hans Erkendelse af at have
fejlet i sin Bedømmelse af Forhold og Personer.
Men Sindene lettedes, da man vel var kommet af Sted og
slåp ud af Themsen og Taagen, befandt sig i aaben Sø og under
klar Himmel. Skibet viste sig at være en god Sejler, og der var
hurtigt kommen Orden om Bord under Eaptajnens energiske Ledelse.
Passagererne var — saa godt som alle — Englændere, med Undtagelse
af den lille danske Koloni. Den Monradske Familie bestod foruden
af Faderen og Moderen, af den ældste Søn, Viggo, med hans unge
Hustru Olga Berg, Datter af P. Chr. B., Præst i Sverborg, den
yngste Søn Johannes og den yngste Datter Karen, og den ledsagedes
af en norsk Tjenestepige. Men dertil kom fire unge Mænd af den
Monradske Bekendtskabskreds, tre Præstesønner: Rørdam, Kornerup
Bloch og en ung lollandsk Landmand Heie, som M. havde antaget
til Forvalter paa Familiens tilkommende ny-zeelandske
Landejendom. De vilde forsøge at bane sig en Vej i den fjerne engelske
Koloni og var glade ved at kommet dertil i Følge med Monrad.
I den spanske Sø blev Vejret meget haardt og man fik Lejlighed
til at lære en Sørejses Genvordigheder at kende. Med Undtagelse
af M. og den ældste Søn, der viste sig at være søstærke, led det
øvrige danske Selskab stærkt af Søsyge. Men det gik bedre, da
Skibet naaede længere ud paa Atlanterhavet og kom ind i varmere
Egne, og efterhaanden kunde Familien falde til Ro i et ordnet og
regelmæssigt Levesæt M.’s væsentligste Omsorg var helliget
Hustruen, der hyppigt skrantede og allerede dengang bar Spiren i
sig til den Sygdom, der blev hendes Død. Med utrættelig Omhu
plejede han hende, læste højt for hende, naar hun maatte ligge,
og naar hun befandt sig bedre og med sin ejendommelige aandelige
Elasticitet hurtigt genvandt sin naturlige Livsglæde, spadserede han
timevis med hende paa Dækket, hvor de i Forening nød af
Solskinnet, den milde, friske Luft, Synet af det vide Hav, Albatrosserne,
der med tunge Vingeslag kredsede over Skibet, Hajerne og
Delfinerne, der fulgte i dets Kølvand, og Flyvefiskene, der flygtede for
deres Forfølgere. Sørejsen bekom M. legemligt godt, og hans stærke
Skønhedssans følte sig grebet af det storslaaede i denne Natur og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
