Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Monrad paa Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Monrads Biografi
719
mindre anstrengende Beskæftigelse; derimod flk han en dygtig
og flittig Arbejder i en anden Dansk, West; men senere købte
denne sig Jord paa den anden Side af Floden og arbejdede da for
egen Regning. — Nu, da M. havde henledet Opmærksomheden
paa Ny-Zeeland, var det efterhaanden næsten blevet en Mode at
en vis Klasse af danske og andre skandinaviske Udvandrere
foretrak dette Land for Nord-Amerika. Det var særlig saadanne, der
var udgaaede fra bedre Familier og som var opdragne til at
indtage en anden Stilling i Samfundet, men af en eller anden Grund
var komne paa Kant med Forholdene og haabede i forandrede
Omgivelser at kunne begynde et nyt Liv. En Del af dem
medbragte Anbefalingsskrivelser til M., men ogsaa mange andre søgte,
straks efter Ankomsten, til Karere for at blive lidt bekendte med
Forholdene og faa nogen Anvisning om, hvorledes de skulde faa
Arbejde. De modtoges med stor Gæstfrihed af M., der tilbød dem
enten frit at blive hos ham i nogen Tid eller at gøre Arbejde hos
ham mod passende Løn. Saaledes kunde han have to—tre, stundom
flere, i sin Tjeneste, men kun sjældnere egnede de sig til
Landarbejde eller de blev kede af det og prøvede Lykken paa anden
Maade. Hyppigt maatte han hjælpe de bortdragne Landsmænd
med Penge eller „Laan", der undertiden kunde beløbe sig til ret
anselige Beløb, indtil 20—25 f. Saaledes havde han ikke megen
Fornøjelse af dem, kun én, Slesvigeren Callisen, blev flere Aar hos
ham, indtil han selv erhvervede sig en lille Ejendom paa Øen.
Monrads Humor hjalp ham til med Taalmod at bære
Arbejdernes Uduelighed og Uefterrettelighed. „Da jeg, dengang Moder
og I kom fra Falster," skriver han til Datteren herhjemme, „maatte
vente flere Timer paa Dampskibsbroen, søgte jeg at fordrive
Tiden med at prøve paa, hvor langsomt det var muligt at gaa.
Paa den Gang kom jeg til at tænke, naar N. N. (en dansk
Arbejder) arbejdede alene og jeg kom bag paa ham. Til denne
Ar-bejdsmaade kom desuden en fuldstændig Kejtethed og Uøvethed.
„Har De klippet Faar?" — „Nej, men dengang jeg havde
Gaarden, lod jeg mine Faar klippe." — „Haar De skaaret en Gris?"
— „Nej, men jeg har holdt i Bagbenene paa en Gris, der blev
skaaret." — „Haar De slagtet et Faar?" — „Nej, men paa min
Gaard sagde jeg til Pigen, at hun skulde skære Halsen over paa
de Faar, vi slagtede." — Han taber sit Uhr, fordi der var
Hul i hans Lomme. Moder finder det. Han putter det i samme
Lomme og taber det igen. — I samme Lomme ståk han ogsaa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
