Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Monrad paa Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 Bidrag til Monrads Biografi
723
rørende Ømhed, han nærede for Kone og Børn, men er lige saa
frie for sentimentale og trivielle Kærlighedsforsikringer som for
alt hvad der ligner faderlig Værdighed og Overlegenhed, — det er
to Venner og fortrolige, der meddeler hinanden, hvad der
beskæftiger deres Tanker, hans sædvanlige Tiltale til Datteren er „min
Gamle*. Han behøvede for Resten saa meget mindrç at gentage til
hende, hvor ofte hans Tanke var hos hende, som han endnu
bevarede sin Ungdoms Tro paa, at Sympatien mellem to Sjæle kan virke
som den traadløse Telegraf, saa at den ene straks føler det paa
sig, naar den anden tænker paa ham. — Det er en vanskelig Sag
at vedligeholde et virkeligt Samliv med den, fra hvem man er
skilt i lang Tid og ved en lang Afstand. Det naas ikke ved kun
at beskrive Livet i almindelige Omrids og at meddele de store,
vigtige Tildragelser, man maa tværtimod udmale det daglige Liv
saaledes i dets Enkeltheder, at den anden i Fantasien drages helt
ind i det, bringe ham til i Tanken at tage Del i de hjemlige
Sysler, de smaa dagligsdags Sorger og Glæder, lade ham ligesom
føre en dobbelt Eksistens, i den fjerne Families foruden den i sin
egen Kreds, og det forstaar M. udmærket. Han skriver løst og
fast om alt, hvad der foregaar derovre fra Dag til Dag, saa at
Datteren kan følge Familiens Liv fra Morgen til Allen, han
beretter om Moderens Forkølelse, Karens Tandpine, Drengens
Fornøjelighed, om hvorledes Ærter og Bønner trives, om hvad der
næste Aar skal indtages til Dyrkning, og til Gengæld vil han have
at vide, hvorledes alt staar til paa Hummeltofte, og om hvorledes
det gaar med den anden lille Ditlev.
Men lige saa meddelsom han var til Datteren, lige saa
reserveret var han lige overfor andre. Det er hans gamle Sky for at
uvedkommende skulde kaste nysgerrige Blikke ind i hans
personlige Forhold og Følelser, men det er vel ogsaa til Dels hans
Mangel paa Interesse for Personer. „Fortæl ikke noget om os og
vore Anliggender til fremmede! Sig ikke andet end at vi befinder
os vel, hvorfor skal man give dem Stof til Kommentarer? — Til
„fremmede" henregner jeg naturligvis „Vennerne"." Disse Ord lyder
værre end de var mente, thi i Virkeligheden henregnede han ikke
alle „Vennerne" til fremmede, navnlig ikke dem, til hvem han fra
Ungdommen af var knyttet ved gensidig rent personlig Sympati,
som til Allen og Fenger. Dem fulgte han altid med levende
Interesse og ligesom han, i alt Fald i de store Omrids, lod dem vide,
hvorledes det gik ham, saaledes var han ogsaa altid rede til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
