Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Studier over Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737 Studier over Drachmanns Sangkunst
Skygger Lyset kæmper, — medens Bølgen læmper — paa Stranden
sit Slag. — Saadan medens Hjertet — sine Luer dæmper, —
Tankens Klarhed kæmper — sig frem imod Dag". Andre Gange
gentages det samme Rimord, fordi der er kommen saa lang
Afstand mellem Rimene, at de ikke. uden naar de er helt identiske,
vil kunne rigtig gøre sig gældende for Øret.
At rime med lange Mellemnim er overhovedet en af
Drachmanns Forkærlighed. Han binder derved lange Rækker af
Verselinier sammen i en Enhed og skaffer nødvendige Støttepunkter til
at holde sine store Rytmebygninger sammen. Allerede det at rime
femfodede Jambevers korsvis, i Steden for parvis, er ikke almindeligt,
men giver ofte Drachmanns Vers en vis rig, bred Fylde. „Jeg sang
mig til en Brud. Stolt var hun, skøn, — saa skøn som nogen Fugl,
hvis Fjædre skinne. — Højt leved jeg som Skovens frie Søn, — dybt
var mit Fald, jeg havde valgt i Blinde". Endnu længere Flod
bliver der i Melodien, naar der lades 4—5 Linier imellem Rimene
og- et eller flere Rimpar først passerer forbi Øret, førend dette faar
det Rimord, det har til gode fra først af og som det holdes hen i
Forventning om. I Digtet til „Italia" hedder det f. Eks. „Dine
Vinhaver synes at sove. — Under et Tæppe af flimrende Duft —
drømmer de stille om kommende Druer, — saa drømmer jeg ogsaa
i Solens Luer — om Blade og Frugt — efter Vinterens Tugt, —
om Guld og om grønne Skove. — Jeg drikker i dvælende Drag
din Luft. — O den gør godt i de nordiske Lunger osv." Paa
saadanne lange Afstande kan det være vel til Nytte, naar Øret faar
helt det samme Ord gentaget som Rim; paa endnu længere Afstande
træder i Rimets Sted som Sammenbindingsmiddel en hel gentagen
Linie med større eller mindre Variationer. Saaledes med stor
Effekt i „De euganeiske Høje". Om nogen har Øre for fin (slig)
Musik... Vi mønstrer (glemmer) de Stier, hvor nys vi gik ...
I sin Stræben efter det lange Flod, den brede Linieføring i
sin Digtning, holder Drachmann ogsaa ofte af at binde de
forskellige Strofer til en vis Sammenhæng. Han nøjes herved ikke med
et mellem Stroferne frit flagrende og genklingende Omkvæd; han
tager Refrænet op med i Strofen, binder det ved Rim sammen
med den og lader det indgaa som integrerende Led i den.
Saaledes f. Eks. i Snehvide-Digtet eller i Digtet „Paa ædel Stok gror
ædel Vin", hvor Slutningslinien og 3dje sidste Linie i hver
Strofe ender paa — „inde", og hvor de varieres med: „paa
Sejren i Hjertet inde . . . paa Styrken i Hjertet inde . . . dybt i
Tilskueren 1904 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
