- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
752

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: J. L. Heiberg: Italien. Spredte Studier og Rejseskitser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J.L.HEIBERG: ITALIEN. SPREDTE STUDIER
OG REJSESKITSER

er en gammel og udbredt Anskuelse, at
Kristendommens Sejr betød en afgørende Afbrydelse af den
^rræsk-romerske Kulturs Udvikling, og at en ny og
forskelligartet Kultur begyndte omtrent paa bar Bund, efter
at gentagne barbariske Invasioner næsten fuldstændig
havde dræbt den antike Civilisation. Ogsaa
Kunsthistorien bærer Spor af denne Vildfarelse, og det er saaledes
meget beklageligt, at man har kaldt en betydningsfuld Periode i Kunstens
Udvikling for „den oldkristelige", da denne, der følger umiddelhart paa
den sentromerske Kunst, ifølge Sagens Natur er den mest hedenske blandt
dem, der har afløst hinanden under Kristendommens Styre. Selv om
Videnskaben længst har forladt dette barnlige Standpunkt, er det dog
svært at faa Forestillingen om Kristendommens Sejr som et skarpt Snit
mellem Oldtid og Middelalder slaaet grundigt ihjel. Professor Heiberg,
hvis Specialstudier tvinger ham til at forfølge Værker af græsk Litteratur,
fra de forlader Forfatterens Arbejdsbord paa deres Vej gennem hele
Oldtiden og Middelalderen lige til Renæssancen, har derved faaet særlig
Interesse for og særligt Kendskab til den antikke Kulturs uafbrudte og
umærkelige Overgang i den moderne. Dette har allerede tidligere givet
sig Udslag i tre yderst lærerige og meget underholdende Smaaskrifter
„Genoplivelsen af Studiet af Græsk", „Et mislykket Renæssancetilløb" og
„En Samfundsreformator", der er udkommet i Serien „Studier fra
Sprog-og Oldtidsforskning". Det er let forstaaelig^ at han med sin udprægede
Interesse for Arkitektur og Billedkunst med ganske særlig Forkærlighed
maatte betragte Middelalderkunsten, den retlinede Fortsættelse af Oldtidens,
og han har da ogsaa vist dette i flere mindre Bladartikler og navnlig i
en i ovennævnte Serie udgiven lille Bog „Fra Dalmatien", hvori han
fængslende fortæller om, hvad man i dette Land kan lære om
Overgangstiden. Professor Heibergs nyeste Gave til os paa dette Omraade er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free