Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: J. L. Heiberg: Italien. Spredte Studier og Rejseskitser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754
J. L. Heiberg: Italien
Normannerne antager fast Form, skildres i tre store Kapitler om
„Normannerne", „Hohenstauferne" og „Gotikens Indtrængen". Her mødes
Indflydelsen fra Byzanz, i sin rigeste og mest gennemgribende Skikkelse,
med nordfransk Kirkestil (Facadetaarne) og de sicilianske Araberes
Dekoration (geometriske Mønstre, Stalaktithvælving, Spidsbuer etc.) til et nyt
Hele af en ganske ejendommelig Stil. Den dobbelte Indflydelse fra
By-zantinere og Arabere fremkaldte desuden vçd Sydens Hoffer et ivrigt
Studium af græsk Litteratur, især Naturvidenskab, der gik Side om Side
med en fornyet Dyrkelse af antik Kunst paa første Haand uden Byzanz
som Mellemled. Dette „mislykkede Renæssancetilløb" har baade i
Arkitektur og Billedkunst efterladt skønne og mærkelige Spor paa mange
Steder i Syden, og synes ogsaa at have virket i Mellemitalien. Der kan
næppe være Tvivl om, at de romerske Mosaikmestres pragtfulde
antikiserende Klostergaarde og den ioniske Søjlehal foran Kirken i Civita
Ca-stellana (behandlede i Kapitlet „Cosmaterne") er en sidste, ædel Frugt
af denne „Renæssance". Forfatteren (og mange andre) er endvidere
tilbøjelig til at henføre det mærkelige Renæssancetilløb (Niccolo Pisano),
der ogsaa i Toscana gaar umiddelbart forud for Gotikken, til syditaliensk
Indflydelse (Kapitlet „Middelalderlig Sculptur"), og fremhæver, at
Fænomenet i Toscana er ret isoleret, medens det i Syden støttes af en alsidig
Renæssancebevægelse. Alle tre Steder standses denne Kunststil bråt ved
Indførelsen af den fuldtfærdige franske Gotik. Her har vi første Gang et
afgørende Brud i den europæiske Kunsts Udvikling: Med Gotikkens
Indtrængen begynder et helt nyt Afsnit af den italienske Kunsthistorie, og
det er derfor ganske naturligt, at Professor Heiberg afslutter sin
Kunsthistorie her. Han begynder — som sædvanlig med udførlig Skildring af
den historiske og kulturelle Baggrund — med at fortælle om dens
Indtrængen i Syditalien, men giver derefter en supplerende Oversigt over
dens Optræden i det øvrige Italien, og endelig — i Kapitlerne om
„Middelalderlig Skulptur" og om „Cosmaterne" — behandler han dens Erobring
af Plastikken. Bogens sidste Afsnit („Kirkedøre og Kirkegulve") giver
som et Suplement en Fremstilling af den byzantinske Kunsts Indflydelse i
Italien paa et mere specielt Omraade.
Denne summariske Oversigt over Indholdet af Professor Heibergs
Kunsthistorie viser forhaabentlig, at her aldeles ikke er Tale om „spredte
Studier", og at her er en Lejlighed, som ingen bør forsømme, til at
gøre sig bekendt med store og vanskeligt tilgængelige Omraader af
Kunsthistorien, der er ganske nødvendige til Forstaaelsen af de lysere Perioder
af Kunsten, for hvilke der for Tiden — efter Sigende — hersker saa
stor Interesse herhjemme. Bogen er ikke skrevet af en Kunsthistoriker
og ikke for Kunsthistorikere, men for kunstinteresserede, og Forfatteren
fremhæver selv i sin Fortale, at „den er skrevet ud fra
filologisk-histo-riske, ikke ud fra kunstæstetiske, Synspunkter." Dette betyder naturligvis
ikke, at Kunsthistorie er mindre eksakt Videnskab end Filologi eller
Historie, men at Forfatteren kun behersker de Underafdelinger af
Kunsthistorien, som benytter Metoder, der er beslægtede med hans egen
Videnskabs, nemlig Behandlingen af de skriftlige Kilder til Kundskab om Kunstens
Kronologi og Sammenligningen mellem den fortællende Figurkunst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
