Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Meningers Dannelse og Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Meningers Dannelse og Brug
775
dige, om smaa og store Sager, har den vistnok haft stor Andel
i den uhyre Avl af Meninger om dit og Meninger om dat, der
kendetegner vor Tid. En Omstændighed, der i høj Grad medvirker
hertil, er den, at Meningerne er almenyndede Snakkeobjekter, og
naar de føres paa Tale, træder Bestemthedsværdien særlig lysende
frem. Det er noget, enhver er klar over, at man sidder net i det,
hvis man ingen Mening har om de Ting, Folk rundt omkring
passiarer over.
Endelig har Meningerne endnu en selskabelig Værdi. Gennem
dem føler man sig ligesom leve med i det, de angaar. At
have en Mening om en Mand er noget i Retning af at være en
Bekendt af ham. At have en Mening om en Sag er noget lignende
som at være impliceret i Sagen. Derimod kan man føie sig
underlig ensom og fattig overfor Ting, man ingen Mening har om; det
kan være, som om de eksisterede i en Verden, der laa udenfor
Ens egen. Og hvis der er noget, Nutidsmennesket ikke kan
fordrage, saa er det det, ikke at være med; han har det som Hundene,
der maa rende efter alt, hvad der bevæger sig med en vis
Hastighed og Spektakel. I mange Tilfælde er det at „have en Mening"
hans Landevej til Livet, hans Maade at komme med. Denne
Meningernes selskabelige Værdi er ligesom den forrige omtrent ens
for alle Slags Meninger. Ganske vist kan man ikke gennem
uselvstændige og magert baserede Meninger direkte komme til at lei€
synderlig stærkt med i noget som helst, men indirekte kan man det,
nemlig ved at slutte sig til Meningsfællerne (den offentlige Mening,
Kliker o. lign. Dannelser) og raabe i Kor og gestikulere om Kap
med dem; og dette er Folk med magre Meninger særlig oplagte til.
Af disse Værdibetragtninger fremlyser to Ting: for det første
at ikke alle Meninger er lige meget værd, der er store Forskelle
baade udadtil og indadtil; og for det andet at disse Forskelle i
det store og hele stammer fra Forskelle i Meningernes Dannelse
eller Bygning. Tillige har vi set, at der ikke gives nogen Mening
saa ringe, at man slet ingen Fornøjelse kan have af den. Hvad
skal vi nu, med alle de Oplysninger vi har erhvervet os, sige til
den moderne Mani for Meningsdannelser? Kan man overhovedet
indlade sig paa for mange Meningsdannelser, naar enhver nok
saa pauver Mening har en vis Værdi for Indehaveren? Jo, det
kan man nok. Vi er ikke her i Verden alene for at danne os
Meninger, men tillige for mange andre Ting; vort Liv rummer
mange andre Bevægelser og har mange andre Behov. Hvis disse
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
