Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Det norske Samlingsparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
Det norske Samlingsparti 804
rettigelsen og Sagligheden i disse Angreb, men de synes mig ofte at
have været temmelig smaalige og præget af personlig Hadskhed.
Dels forsøger man fra denne Side fremdeles at anstille sig
halvvejs uvidende om den stedfundne Samling, som enkelte
Venstreblade aldrig nævner uden i Anførselstegn. Dels atter
konstaterer de idelig umiskendelige Tegn paa, at det allerede er i
Færd med at ryge i Stykker. Og endelig fremstiller de naturligvis
enhver af Regeringens Handlinger som dundrende Fiaskoer. Et stort
Væsen blev saaledes gjort af den i sig selv ret betydningsløse
Regnefejl, Finansministeren havde gjort sig skyldig i, idet han i
en Meddelelse til Stortinget havde beregnet Statskassens kontante
Beholdning et Par Hundredtusinder for lavt [NB. ikke omvendt,
saaledes som den foregaaende Finansminister ved flere Lejligheder
havde regnet, og hvad der unægtelig vilde været ulige uheldigere!].
Et andet Eksempel paa, hvorledes en Myg er pustet op til en Elefant,
er ikke mindre karakteristisk: Der udvirkedes fornylig kongelig
Resolution for, at Statsraadsafdelingens Protokol herefter skal føres
af Ekspeditionschefen ved Statsraadsafdelingens norske Kancelli
i Steden for, at Statsministeren tidligere selv har udført dette
Sekretærarbejde i Statsraadsmøderne hos Kongen. Men denne uskyldige
Reglementsforandring forekom straks Oppositionspressen mistænkelig,
og der var et Blad som vovede sig frem med den Formodning, at
en saadan Fremgangsmaade [som følges af den norske Regering i
Kristiania] var ligefrem — grundlovsstridig!
Og endelig er der en Fløj inden for Højre, som Hagerups
Førerskab og ret moderne Anskuelser ikke smager, — som kun
modstræbende gik med paa det nye Program med dets stærkt
liberale Tilsnit, — som i sit stille Sind dybt misbilligede Førerens
Optagelse af saa mange Venstremænd i Kabinettet, — og som vægrer
sig ved at anerkende „Morgenbladets" ovenfor citerede Forklaring
af Valgresultatet med deraf følgende Konsekvenser. Med
„Aftenposten" i Spidsen har en Del Højreblade taget Afstand fra sin
ældste Kollega og vil ikke høre Tale om noget „nyt Højre". Højre
er det gamle, erklærer de kort og godt, og en trøndersk
Krigsmand, der redigerer det største konservative Dagblad nordenfjelds,
strammede sig endog forleden op til højtidelig at erklære
„Morgenbladet" udstødt af Højre. De fleste lo nok af ham, men hans
Mytteriforsøg viser dog tilfulde, at der er et Gammelhøjre, en
ultrakonservativ Fløjgruppe, der knurrer og pønser paa Oprør,
hvortil den dog utvivlsomt er for faatallig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>