Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Gammel-Japan
509
en Pariakastes Præg1. De har ikke haft Slagterier,
Tilberedelses-steder for dyrisk Føde, som kunde tilsøle dem med Blod og
Smuds; deres vegatabilske Levemaade er ensformig, uden Velsmag,
men nærende, lugtløs og ren. Derfor er deres Tænder i Reglen
hvide og stærke, deres Aande ubesmittet; deres Hud
elfenbens-agtig, skær og blank med rene Øjenomgivelser, sjældent grumset
eller rødblisset som Europæernes, hvis Rosenlød i Reglen hurtig
fordærves af overflødig eller usund Næring, Alkohol, fordærvet
Luft og et naturstridigt Liv. Til alt Arbejde, som i nogen Maade
var hæsligt og stinkende, som Arbejde i Læder, Rensning af
Latriner, Behandling af Lig, havde man Eta’erne, en Pariakaste af
koreansk Oprindelse. Af renligt og sundt Arbejde (fortræffeligt egnet
til at lette Fordøjelsen af den stundom lædersejge Føde), har man
derimod altid haft tilstrækkeligt. I andre Lande har Trækdyrene — saa at
sige — paaført deres Herrer og Mestre Konkurrence. Et uhyre Antal
Mennesker er derimod her i Østen fra Vugge til Grav sundt
beskæftigede med at trække Vogne eller med at bære Byrder, —
efter det simpleste Vægtstangsprincip over den ene Skulder paa
en Stang —; Vestlændingen beklager dem og kalder det
„umenneskeligt Arbejde", „Barbari!"
Betegnende skriver et paa Engelsk udkommende, japansk Blad,
„Japan Advertiser" i en Artikél om Rigdom og Fattigdom, at
medens det i andre Lande er en almindelig Klage, at de fattige
kun lever for de riges Skyld, har det i Japan været og er til Dels
endnu omvendt. „I Vesten," skriver det, „paalægger
Fattigdommen sine Ofre at betale de højeste Priser for Mad og Brændsel.
Kul, købt pr. Kurv, gør Prisen for Ton overvældende." Her i
Japan betragtes derimod det at købe i smaa Portioner til en vis
Grad som Tegn paa, at man mangler Midler, og derfor er Køberen
berettiget til den største Hensynsfuldhed, den størst mulige Diskonto.
Spørger vi om Prisen paa en Artikel, bliver der nævnt én Pris.
Spørger vi videre: „hvor meget for Dusinet?" stiger Prisen stærkt.
Vort Spørgsmaal var Tegn paa større Evne til at betale, og
derfor blev Skatten paalagt. Det var ingen Udsugning. I Japanernes
Øjne er det en berettiget Form for Skat. De rige betaler de
højere Priser, for at de fattige kan faa Varerne saa billig som
1 Faar er endnu den Dag i Dag i Japan et Kuriosum, som man i
Teatergaderne betaler 1 Sen for at se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
