Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Gammel-Japan
509
hvor han indfanges af Geishakvarterernes poetiske Lediggang, af
Brydekampe eller af Risvinens Dyrkelse, vil han i Reglen ikke
længe kunne "undvære Lyden af de klaprende Sorobankugler, der
spiller en lille Fortjeneste ind i hans Pung.
Hans Lyst er at tjene Penge, ikke saa meget for de
Fornøjelsers Skyld, han kan købe for dem — thi de er billige og faa —
som for Kappestridens, Hazardspillets, Spændingens Skyld; har
han ikke Arbejde, keder han sig og spiller det bort, han har
tjent, i Hazardspil eller Smaaspekulationer; men en nogenlunde
udsigtsrig Forretning er for ham det bedste og mest underholdende
Spil. Ord som „Pengenes Strid", „Pengenes Kraft"
forekommer ofte i hans Samtaler; Konkurrencen og de talrige
Smaa-Intriger, Sammensværgelser og Miniature-„Trust"er, hvortil den
giver Anledning, er en uudtømmelig Kilde til Samtaler, Morskab
og sjældent altfor ondartet Strid. Naar en ung Mand træder ind
i Handels- og Industrilivet, er han lige fra sin Begyndelse som
Ærindedreng medinteresseret i Forretningen; han har Procenter;
trives Forretningen, trives ogsaa han; hensygner Forretningen,
hensygner ikke han; han gør ligesom sin Principal — han gaar over
i en anden.
Vidunderlig er allerede i det øverste, mere eller mindre
europæiserede Lag af Handelsklassen og i Embedsstanden denne
Evne til at skifte Beskæftigelse. En Mand, som i Dag er
Qver-retsassessor, er i Morgen Advokat, i Overmorgen Direktør for et
Bjergværk. En Mand, som i Dag er Missionær i Indien, er i
Morgen rejsende for et Sukkerhus i Osaka. Men indenfor det
egentlige Folk grænser denne Evne til at skifte Beskæftigelse til
det fænomenale. Man finder Folk, der har gennemilet alle
tænkelige Brancher af Handel, Haandværk og Tjenestevirksomhed. Gaar
det en Tid for galt og alle Udveje glipper — nu vel! —
„shikata-ga nai!" — „der er ikke andet for!" — saa flygter man om
Natten, paa en Tid da alle Pengeudlaanere og de endnu mere
frygtede, lattermilde Sladderhalse sover; denne „yo-nige",
„Natte-flugt" er et staaende Fænomen, hvormed man regner.
Ens.Bohave er, — selv højt oppe paa Velstandsstigen, — sjældent mere
omfattende, end at det kan slæbes af Børnene eller lægges paa
en Trækkevogn. Saa rejser man til en anden By, hvor man ikke
er kendt, og giver sig til at trække Vogne i Gaderne, hvad der
ikke er fint, men indbringende. Har man samlet lidt Kapital —
uendelig lidt behøves der —, begynder man et eller andet Haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>