Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Fra Gammel-Japan
Japan tager endvidere af den europæiske Kultur væsentlig kun
de ydre Magtmidler, der er nødvendige for at kunne sætte Spyd
mod Skjold, Skjold mod Spyd. Forholdsvis lidet af dens
Nydelsesmidler, dens Smag, dens Luksus.
En japansk Velhavers Hus er, — hvor han raadspørger sin
Smag og ikke sin Komfort; thi denne har nu om Stunder faaet
ham til at indføre nogle Chaiselonguer, Læne- og Gyngestole i
dertil indrettede maatteløse Rum —, saa tomt som hans
Forfædres. Væggene er skinnende lyse, og gennem Papirvinduer falder
Lyset med en dæmpet, ligesom undersøisk Mathed. De skinnende
rene Straamaatter formaar i deres gyldne Blankhed at afspejle
Aftenrøden som en Sø, og deres Sarthed taaler ikke noget Møbels
Tryk; man maa gaa barfodet eller paa Hosesokker over dem.
Kun en enkelt pragtfuld Bronzegenstand straaler fra „Sengepladsens"
Forhøjning, stundom anbragt paa et elegant Stativ eller et sårt
Lakbord, og paa en Stolpe hænger en kinesisk Indskrift i udsøgt
Kalligrafi eller et Maleri: et Vandfald og en Kiosk mellem
skyggeagtige Bjerge, en Falk paa en Fyrregren, en buddistisk Helgen,
hvis Øjne og Fingerspidser udstraaler Lys.
En japansk Velhaver har talrige Kostbarheder, nedarvede fra
Slægt til Slægt, men kun En eller to af Tingene udstiller han ad
Gangen, saa at de virkelig nydes og ses. Han kender intet til
de „stilfulde", — stundom „japanske"! — Interiører, hvori
vestlige Rigmænd søger at nedlægge deres eget, brammende
„Selv"; hans „Selv" er i Stilheden, Tomheden, Renheden
omkring denne ene Genstand, som hans Sanser elsker, og hvis
Væsen de aldrig kan blive trætte af at udforske. »
Som en Japaner er i sin Bolig, er han i sit Sind. Han har
ikke vor vestlige Dannelses tusindbenagtigt kravlende og smuttende
Skolopendersjæl; kun om faa Idécentrer kredser hans Tanker, —
det være sig nu om Dagligdagens Smaafordele og Smaatab, om
store Fællesformaal eller om sin Sansnings Yndlingsbilleder. Han
er „Monoidelst".
De dannede Japaneres Betænkeligheder ved det store Mu-Djun,
hvori deres Land har set sig tvunget til at deltage, kommer ogsaa
frem stærkere og stærkere paa mange Maader, og Reaktionen mod
Europæiseringen vil ikke lade vente paa sig. De kyndige Japanere
har i høj Grad den Følelse, der ogsaa kan gribe en fremmed,
som lever længe blandt Folket, fjernt fra de Induktionsstrømme,
der udgaar fra vestlige Tankebatterier, at hin vestlige Kultur, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
