Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
830
Dekorativ Billedkunst
ved Retorik i dette Ords videste Forstand og saaledes skabe sig
den absolut nødvendige Baggrund for Forstaaelsen af dens
Litteratur og Billedkunst, stiller mah sig uvilkaarlig noget vantro over
for den dekorative Billedkunstner, der i en Haandevending tilegner
sig den græske Kunsts „Sans for det væsentlige" saaledes, at han
bliver i Stand til at indføre dens inderste Væsen som en
Bestanddel af sin egen Kunst. Men teoretiske Betragtninger er
overflødige. Dette Verdensborgerskab, denne Foragt for sin egen Nations
„hjemlige Gadekær" er hverken fra igaar eller fra iforgaars.
Kunsthistorien byder atter her talrige Paralleler. De flamske Nederlande
skabte paa national Grund en med dybe Rødder i Nationen
fastvokset Kunst parallel med Frührenæssaneen i Italien. Derpaa gik
de flamske Kunstnere til Italien, og, i den Tro, at de var blevet
Europæere, gav de sig til at efterligne hele det ydre Apparat i en
vidt forskellig Races Kunst, hvis inderste Væsen de uden Tvivl
bildte sig ind at have opfattet. Paa dette Grundlag skabtes den
flamske Kunst, der er parallel med den italienske Højrenæssance.
I den fuldkomne Mangel paa Interesse, hvormed vor Tids Smag,
selv den, der er farvet af den dekorative Moderetning, betragter
disse for en stor Del højtbegavede Kunstnere, kan den dekorative
Billedkunst læse sin Dom. Disse Kunstnere dræbte det
personligste i deres Væsen ved, i Stedet for at nøjes med at gaa i Lære
hos den italienske Teknik, at jage efter den italienske
Monumentalitet, der var fuldstændig inkommensurabel med deres nationale
Karakter. I vor Tid gentager det samme Skuespil sig. Vi har
set en Kunstner med et saa udpræget germansk Temperament
som Burne-Jones fremføre sin Kunst i et Aarhundreder gammelt
toskansk Kostume, medens andre — f. Eks. Lenbach og Watts —
foretrækker den klassiske venezianske Kunst, ikke mindre til Skade
for deres Personlighed. Naturligvis er der Kunstnere, hvis
Konstitution er saa kæmpestærk, at den modstaar alle Gifte, men derfor
bliver disse ikke til anbefalelsesværdige Lægemidler. Hvis den
dekorative Billedkunst vil henvise til, at Rubens, der uddannede
sig i stort Omfang efter Italiens (samtidige!) Kunstnere, dog
hævdede sin Personlighed ’og endda blev Verdens maaske ypperste
Maler, er dette kun den Undtagelse, der bekræfter Reglen. En
Rubens er naturligvis aldrig overflødig, men det er værd at lægge
Mærke til, at netop det udpræget italienske i hans Kunst var den
eneste af dennes talløse Forgreninger, der ikke flk Betydning for
hans Folks Kunst. Hvor unødvendig Italien var for Nederlandenes Kunst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
