Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
836
Dekorativ Billedkunst
Kunsthistorien noksom viser, saa kan man af samme, tror jeg,
fuldt saa ofte dokumentere, at den er Vejen fremad. Naturligvis,
de svage Personligheder gaar tilbunds, naar de kommer ud af den
hjemlige Traditions Seler og vil tumle sig som Frisvømmere, men
de Personligheder, der duer til noget, maa netop ofte, for at
udfolde al deres Kraft og Rigdom, dristig lade sig omtumle af
alskens fremmede Indtryk og optage saa mange af dem som
muligt. Eller man kan — synes jeg — sammenligne de Store, baade i
Kunstens og Litteraturens Historie, med Ganglierne i
Nervesystemet, — de Aktivitetcentrer, i hvilke talrige forskellige Nervestrømme
flyder sammen og slaar ind i ny, fælles Retning. Saadanne var
Dante, Shakespeare, Goethe — tænk blot hvor mange Aander der
stredes i den unge Goethes Hoved og i hans brogede Produktion!
Og saaledes blev en Rafael, en Rubens, en Holbein, en Velasquez
store Nyskabere ved at gennembryde provinsielle og nationale
Skolers Snæverhed og sammenarbejde Kunstindtryk rundt om fra.
De er ikke blevne store — tror jeg — paa Trods af, men i Kraft
af deres (relative) „kunstneriske Kosmopolitisme". Og netop
nuomstunder, da det nationale og provinsielle og individuelle
rendyrkes med en ængstelig Nidkærhed, er det saa egentlig ikke
ganske velgørende at se unge Aander forholde sig frit søgende,
aabent paavirkelige overfor Kunstens rige Mangfoldighed? Af hvad
der nu ser ud som blot „babylonisk Forvirring", vil maaske —
som det før er sket — en skønne Dag nye Kunstens Tungemaal
fødes. Og indtil videre kan vi vel nok i al vor Kunsts solide
Danskhed uden Fare taale nogle Polyglotter.
V. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>