- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
845

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen: Breve til Vilhelm Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

845 Breve fra J. P. Jacobsen til Vilhelm Møller



Og naar der nu blot kunde komme en Anmeldelse af den i
»Dagbladet" inden Juledagssalget, hvis den kommer. Amen. Den Bog,
jeg skrev om og som du ikke kunde finde ud, var en
Kulturhistorie, en tysk, men Forfatter eller Titel kan jeg ikke huske, jeg
tror Omslaget var gult. Hvis du vilde laane mig den, saa send
mig ogsaa Walt Whitmans Digte (blaat Shirtingsbind) og
dersom der blandt mine Bøger findes: Rossmäszler, die deutsche
Wald-båume, stor tynd Folio, graat Papbind, store Staalstik, vilde det
være mig kjært, om den en Formiddag maatte blive lagt ned paa
botanisk Bibliothek (den gamle Have).

Undskyld nu venligst min Fordringsfuldhed og tak for .Fædre
og Sønner". — — —

Forøvrigt vil min ny Bog i Hovedtanken faa en Del tilfælles
med .Fædre og Sønner".

Det er vel bedst, jeg lader Hegel sende dig dit Eksemplar af
Marie, du vil da faa det 4 Dage tidligere, og jeg tænker du er
nysgjerrig. Vent blot ikke for meget af den.

Hvis du kjender Vodskovs og Frk. Zoffmanns Adresse, saa
meddel mig den, og hvis du vilde sammenjage de muligt
forefaldende Anmeldelser til mig saa–-Fränkel skriver, han

har giftet sig. Alle gifte sig, mens jeg maa gaa min dunkle Vej
alene.

.En Overkomplet" har ikke behaget mig, der er saa mange
Slag i Frikadellen og saa meget Komodeskuffeduft i den.

Novellen i .Nær og Fjern" kjender jeg ikke, vi har ikke
Bladet heroppe, som da min eneste Læsning i det Hele taget er
.Thisted Avis" og .det 19. Aarhundrede". Hvem er Forf. til .Jason",
de har sagt det var dig, men det tror jeg ikke, der er nogle
Søren Kierkegaardske Ord deri, som du ikke vilde have skrevet, det
skulde da være for at lede vild. Sig mig, hvad jeg skal tro. Jeg
skal sku nok sige dig min Mening om Bogen, selv om den er af
dig, hvad jeg nu ikke tror, jeg har en hel anden mistænkt.

Hvad kommer der ud til Jul iaar? Du forstaar for
Konkurrencens Skyld!

Jeg har det ikke udmærket, men har forøvrigt ikke Grund til
at klage, nu da mit slemme Efteraarsanfald er overstaaet.

Skriv øjeblikkelig. Nu da min Bog ikke optager min Tid, er
jeg meget brevtørstig. Dyp din Finger i Blæk og læsk min Tunge.

Din

J. P. Jacobsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free