Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen: Breve til Vilhelm Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849 Breve fra J. P. Jacobsen til Vilhelm Møller
den Sne, der faldt ifjor — saa skal jeg dog svare dig ligesom om
jeg mente, at du vilde modtage Svaret i samme Stemning som
den, hvori du spurgte.
Kjære Ven, naar man er bleven saa gammel som du og jeg,
i Omgangen med Pen og Blæk, har man altid „bedst af*
Sandheden, og naar man oven i Kjøbet hører til de Naturer, der aldrig
slaa sig til Ro med at de er færdige, men som paa ethvert Punkt
til enhver Tid ønske at lære, saa kan man ikke blot „taale"
Sandheden, men man skal have den.
Efter den Indledning kunde du jo tro, jeg havde et Oplag
af bitre Sandheder at sige dig — det har jeg ikke. Det
umiddelbare Indtryk af din Artikel var gjengivet i mit sidste Brev og
det staar jeg ved; men naar du nu vil have at vide, hvad der
kan udsættes paa Formen, saa skal jeg ikke holde mine
Indvendinger tilbage. For det første varierer du din Sætningsbygning
for lidt. Jeg er vis paa jeg har Ret i dette Punkt. Se f. Eks.
Spalte 1, Sætningerne: Al denne sikkert — Han maler o. s. v. —
Hvor har Daudet — og Sætningen efter. Er du god til at gjætte
Gaader, vil du kunne øve denne ædle Evne ved at udfinde hvad
jeg mener, naar jeg dadlende betegner Sætningsbygningen paa
nogle Steder som: parallel — arkitektonisk — registrerende. For
det andet — det er ikke en Indvending, det er et Vink,
naturligvis overflødig, da det er noget du veed ligesaa godt som jeg, —
man kan ikke mærke i Artiklen, at du har læst Daudet (antager
jeg da, jeg har rigtignok ikke læst ham) det vil sige: du har ikke
ladet dig smitte. Jeg mener naturligvis ikke, at man altid skal
lade sig eller sin Stil smitte af den Forfatter, man skriver om,
men der opnaas undertiden kjønne Resultater ved en saadan
halvbevidst Laden sig smitte. G. Brandes’ Artikel om Shelley er et
udmærket Eksempel i saa Henseende. Smitten kommer af sig selv,
naar man er begejstret for den, om hvem man skriver og dermed
er baade Smittens Berettigelse og Begrænsning givet. Saa meget
om Stilsmitte. (Du ser heraf at jeg ikke mener du skulde have
ladet dig paavirke af D.) Nu om en Fejl i Artiklen. Hvis det
ikke blot er for de færre, der har læst D. men ogsaa for de
mange, der ikke have givet sig af med ham, saa er det nemlig en
Fejl med disse for den Uindviede gaadefulde Hentydninger til
Frasen om „ikke at opgive Kampen", til „Scenen ved Ligkisten", „Slaa
Dørene ind" o. s. v. — ikke sandt! hvad skal vi gjøre ud af det?
Hvad vi kan, ja men det er ikke meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
