Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Oppermann: Moderne Restaureren af ældre Bygninger. Ribe Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852
Moderne Restaureren af ældre Bygninger
I Tidernes Løb er denne undergaaet talrige Forandringer. Den
blev fuldført 1160. Allerede 1176 led den en Del ved Ildebrand;
1242 var der atter Brand, det flade Loft ødelagdes, og de gothiske
Hvælvinger indsattes. 1266 truede Kirken med at styrte sammen
og blev kun reddet med omfattende Sikringsarbejder. 1283
styrtede Overdelen af det store Taarn ned og knuste nogle Hvælvinger
i Kirken. I 1402 led Kirken atter under en Ildebrand og de
gotiske Sideskibe formodes opførte ved Istandsættelsen. 1694 faldt
atter en Del af det store Taarn ned, og denne Skæbne deltes i
1701 af den søndre Korsfløjs Vestside, i 1712 af Kirkens
Vestgavl, i 1719 af det lille Taarns Sydside og i 1722 af den nordre
Korsfløjs Vestside. Foruden de Istandsættelser og Forandringer,
som disse Katastrofer har medført, har der selvfølgelig fundet
talrige andre Sted. Desuden er Bygningen bleven ændret først efter
den katolske Kirkes gennem Tiderne skiftende Skikke og dernæst
efter den lutherske Kirkes Behov. Endelig underkastedes Kirken i
1793 en Hovedreparation, i 1843 og nu i Aarene 1895—1904
omfattende Restaurationer.
Det er navnlig ved en Sammenligning af Kirkens Skikkelser
efter disse tre sidste Fornyelser, at man faar et levende Billede af
de Farer, som det moderne Restaurationsprincip rummer for vore
endnu bevarede monumentale Bygninger.
I 1832 har J. Roed udført en Studie efter Kirkens Ydre og et
Billede af dens Indre. Den førstnævnte ejes af Kunstforeningen,
den sidste af den hirschsprungske Malerisamling. Ved den store
Troskab og Omhu, som karakteriserer dem begge, giver de et Par
meget lærerige, men desværre begrænsede Billeder af Kirkens
Udseende efter Istandsættelsen i 1793. Heldigvis suppleres de paa
en meget instruktiv Maade dels gennem en Afhandling af Høyen,
i hvilken Kirkens Forfatning før Restaurationen i 1843 skildres,
dels gennem P. Adlers i 1842 forfattede Beskrivelse af den. Høyen
var meget utilfreds med Resultatet af Istandsættelsen i 1793; og
nægtes kan det ikke, at der synes at være begaaet et Par slemme
Vandalismer. Det lille Taarn (Marietaarnet) blev nedrevet, skønt
det ikke var synderlig brøstfældigt, væsentligst" fordi man havde
Brug for Materialerne; desuden blev Kathoveddøren tilmuret; og
endelig ankedes der over de i søndre Sideskib opstillede lukkede
Stolestader og over at de tre Vinduer i Apsis var forstørrede paa
en for Bygningen meget skæmmende Maade.
Ser man paa Roeds Billeder, bliver man alligevel mildere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
