Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Oppermann: Moderne Restaureren af ældre Bygninger. Ribe Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862
Moderne Restaureren af ældre Bygninger
Vis å vis Alteret i den anden Ende af Kirken har Orgelet
beholdt sin gamle Plads over Hovedindgangen; men den simple
Underbygning, som det stod paa, er forsvunden, og i Stedet er der
opført en underlig Indretning, der er smykket med
Renæssanceornamenter og ligesom Orgelet og Prædikestolen malet med nogle
mærkværdige skarpe, grelle Farver, som virker højst ubehageligt
Foruden de her omtalte Resultater af Rekonstruktionsprincippet
kunde en Række andre lige saa sørgelige nævnes; der er Korstolene,
den nye Opgang til Prædikestolen, Stolestaderne, Bronzedørene og
meget, meget andet. Men for Formaalet med denne Artikel turde
det være overflødigt, det maa ved det anførte være tilstrækkeligt
godtgjort, hvor ødelæggende Rekonstruktionen har været, hvorledes
den her ved Kirkens Ydre har medført, at saa godt som alt det
gamle er forsvundet, og i dens Indre, at Harmonien er bleven
ødelagt, og baade inde og ude, at betydningsfulde historiske Aktstykker
ikke alene er bleven tilintetgjorte, men ogsaa forfalskede.
Man spørger uvilkaarligt, hvor længe skal dette ulykkelige
Princip faa Lov at herske. Viborg Domkirke blev i Kraft af det
revet ned til Grunden; ligesaa „Vor Frue" i Aalborg; medens
„Bu-dolfi® sammesteds tillige med en lang Række andre store og smukke
Købstadskirker og talrige udmærkede Landsbykirker er bleven
grundig rekonstruerede — eller ombyggede, som nogle Arkitekter
nu ganske ligefrem begynder at kalde deres Restaureren.
Fra Sverige, fra Tyskland og England hører man om mægtige
Stemmer, der rejser sig mod denne Fremgangsmaade. For nylig har
en tysk Arkæolog udtalt, „at i det mindste burde ingen moderne
Kunstner, der dog kræver Agtelse for sin egen Individualitet, falde
paa at lægge Haand paa et gammelt Mindesmærke, med mindre
det drejer sig om at sikre dets Bestaaen". Endelig har i 1891 i
Anledning af en paatænkt Restauration af Heidelberg Slot de
ansete tyske Arkitekter Durm, Lübke, Essenwein, Egle, Thiersch,
Wagner og Raschdorff afvist Tanken om en Genfremstilling af nu
ikke mere eksisterende Dele. Alene Bevarelsen af det bestaaende
burde være Rettesnoren.
Gid der herhjemme til Ære for Arkitekter og Arkæologer og
til Glæde for Kunstvenner, forinden det er forsilde, maatte rejse sig
en tilintetgørende Opinion mod de moderne Restaurationer af vore
gamle monumentale Bygninger.
Th. Oppermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
