Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Pro Russia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864
Pro Russia
Verdensscene, som vort Fædrelands Lidenhed ellers i Reglen
udelukker os fra, og, da de ikke kan blive Skuespillere, søger de en
Erstatning i at indtage Kritikerens Plads; det er disse Folk, som
overlegent forsikrer, „at det vil altsammen give sig paa næste
Rigsdag"; dog kan de ikke. lade være med i Erindring om deres
gamle Virksomhedstrang at ytre Ønsket om, at de var der blot
en Time: de „skulde hviske Chur-Førsten noget i Ørene, som han
skulde takke dem for". Men hos andre er der tillige et mere
idealistisk Moment med i Spillet; den Indignation, som deres
Betragtning af de udenrigske Begivenheder ofte skaber, skal have Luft,
og man svinger sig da op til at tro — saaledes som det jo endog
i visse Lejre ligefrem er bleven sagt — at det er det lille
Danmarks Opgave at være det Sted, hvor Harmen over den Uret, der
begaas trindt om i Verden, frit kan faa Udtryk. Saa affatter man
da Resolutioner og Protester, uden at have Blikket op for det
uhyggelig komiske i deres fuldstændige Betydningsløshed.
Den stærke russerfjendtlige Stemning, som under det sidste
Halvaars store Begivenheder har vist sig i vide Kredse herhjemme,
og som fornylig har givet sig Udslag netop i Resolutioner og
Protester, den har just sit Udspring fra den nationale Tilbøjelighed,
jeg her har peget paa, til at have sin Mening færdig om al Ting
mellem Himmel og Jord og til at dømme, ikke ud fra et
praktiskpatriotisk Standpunkt, men fra et mere idealistisk-universelt. Og
hvor Talen er om Rusland, der er dette Standpunkt jo saa at
sige givet paa Forhaand; bestemmende er her dels den
almindelige, liberale Uvilje mod Selvherskerdømmet, dels den af Hensynet
til Sønderjylland bestemte Uvilje over den russiske Politik i
Finland. Siden 1864 er man herhjemme fuldstændig ude af Stand
til at bedømme en Kontrovers mellem to Nationaliteter uden et
lille Sideblik til vor egen sønderjydske Kamp; da Danmark er den
svage og da Danmark har historisk Ret, ssa følger for alle
Erasmus Montanus’ Efterkommere deraf, at den svageste af to
kæmpende Nationaliteter altid har Ret, alt efter den berømte Recept:
Morlille kan ikke flyve; en Sten kan ikke flyve o. s. v. Dette er jo
ganske ligetil, og der er herved etableret en Regel for Tildelingen
af dansk Sympati, som er saare nem at følge; kedeligt er det kun,
naar somme Tider manglende Kundskaber leder Publikum paa
Vildspor og — som ved de seneste Aars Begivenheder fra
Balkanhalvøen — lader det skænke sin Sympati til den Part, der kun
tilsyneladende var den svageste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
