Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
Digtekunst og Tonekunst 884
versationsleksikon understrege, at det lige netop er Weyse og H. C.
Andersen, der i nyere Tid har udmøntet den gamle Skat poetisk
og musikalsk (se Artiklen „Elverskud•).
En sidste Prøve paa de Uværdigheder og Forsømmelser,
Mangelen paa Kendskab til den her paapegede Vekselvirkning medfører,
maa være tilstrækkelig ,til at godtgøre, hvor nødvendigt Studiet af
den er i mere end én Retning. Man vil sikkert mindes, at Poul
Møllers „En dansk Students Eventyr’, dramatisk tilrettelagt af
Dr. V. Andersen, for et Par Sæsoner siden gik over en
københavnsk Scene. Man glædede sig dengang med fuld Føje over at høre
de prægtige Poul Møllerske Viser indført i disse Omgivelser; men
med Hensyn til en eneste burde man rigtignok være bleven en
Smule skuffet. „De vilde Jægere" havde man valgt at lade
nykomponere (W. Hansens Musikkatalog 1903, S. 467), skønt denne
Vise, foruden af flere andre, ogsaa er komponeret af nysnævnte
store Tonekunstner i en klassisk Kvartet. Ganske vist, den findçr
man ikke ved Alfarvej; ikke træffer man den i nogen moderne
Samling, end ikke Studentersangforeningens (hverken Udg. 1873
eller 1891), men for en Menneskealder siden sang man den dog,
og i Datidens Musiklitteratur er den ikke vanskelig at opdrive.
Selv gennem en Skolebog har den fundet Vej til vor Tid. I det
hele taget er vistnok Poul Møllers Digte, musikalsk set, bleven
fremmede for Nutiden; skændigt er det at høre, hvor uvidende
selv Minervas Sønner er om Viser som „Hel sjældent rørtes Pen
og Bog" eller „Hvad er imod Studentens Kaar", og Berggreens
Melodier til dem overses altfor ofte (endog i den ellers saa
fortræffelige Regensvisebog 1902).
Disse Mangler ved Arbejdet med og Kendskaben til vor
sangbare Digtning kan begribeligvis ikke aldeles skrives paa
Litteraturforskernes Regnebræt. Tværtimod; den nødvendige sangmusikalske
Materialsamling og Granskning er næppe nok i sin Vorden, og
følgelig kan Litteraturens Fagmænd ikke drage Nytte af den.
For selve denne Sags, Materialgranskningens, heldige
Gennemførelse træder der ikke faa slemme Hindringer i Vejen. I Reglen
interesserer Komponisterne sig ikke overdrevent for deras sanglige
Syssel, for saa vidt den da ikke spænder over den store Musiks
Felt: Opera, Koncert o. s. v. Deraf den Kummerlighed, at f. Eks.
J. P. E. Hartmanns og P. Heises Produktion inden for Visens og
Romancens beskedne Omraade er gaaet saa sporløst af, at det for
en stor Del er umuligt at fastslaa dens Tilblivelse i Enkeltheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
