Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aage Matthison-Hansen: Tegnkonstruktionen i det kinesiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
896
Tegnkonstruktionen i det kinesiske Sprog
oprindelig kaldtes „Thee" og »Pagode", den bekendte Taarnform,
der paa kinesisk kaldes Pai-ku-t’a o: „de hvide Knoglers Tempel",
Pagoderne er i Kina Opbevaringsstederne for Buddhas Ben.
I Sans for Naturen og dens Poesi overgaas Kineserne næppe
af noget andet Folkeslag, og de gamle græske og romerske Digtere
viser aldrig i deres Skrifter en lignende Trang til at leve sig ind i
eller gengive Naturens Hemmeligheder. Denne Sans skylder Kineserne
mulig selve Sprogets Art. Det er et oprindelig hieroglyfisk Sprog,
og i Kina har man altsaa fra de allerældste Tider paa næsten
poetisk Vis søgt at faa „Billedet knyttet til Tingen, Idealet til dets
Præg", saaledes som Schack-Staffeldt definerer den poetiske Søgen
i et af sine skønneste Digte. Den berømte kinesiske Digter og
Kritiker. Han-yü, der levede fra 768—824 under Dynastiet Tang,
den kinesiske Digtekunsts Guldalder, har i et Forord til sin Ven
Meng-tung-ye’s Digte skrevet en begejstret Hymne til Sproget, der
i Oversættelse lyder saaledes:
„Naar noget her i Verden ikke er i Ligevægt, da giver det
Klang. Skovene og Blomsterne har ingen Stemme; men naar
Vinden ryster dem, da klinger de. Vandet har ingen Stemme;
men naar Stormen farer hen over det, da klinger det. Naar det
danser, bliver det pisket, naar det strømmer over Bredderne, er
det, fordi der er dæmmet op for det, naar det koger, har det været
sat paa Ilden. Metaller og Stene har ingen Stemme; men naar
man slaar paa dem, da giver de Klang. Saaledes forholder det
sig ogsaa med Mennesket og Ordet; er der noget, han ikke kan
beholde i sit Indre, saa taler han. Han synger, fordi en Tanke
bevæger ham, han græder, fordi hans Hjerte er bedrøvet. Alt,
hvad der strømmer fra hans Mund og bliver til Klange, er opstaaet
ved, at den indre Ligevægt er forstyrret. Musikken er en bedrøvet
Stemning i et Menneskes Indre; den udvælger det, der er egnet til
at give Klang, og lader det klinge. Metaller, Stene, Silke, Bambus,
Græskar, Ler, Hud og Træ er de otte Ting, der bedst egner sig
til at give Klang."
„Ogsaa Himlens Forhold til de fire Aarstider er et lignende;
den udvælger det, der er egnet til at give Klange, og lader det
klinge. Derfor lader den Foraaret klinge gennem Fuglenes Sang,
Tordenen buldrer om Sommeren, Insekterne summer om
Efteraaret og Blæsten raser om Vinteren. Naar de fire Aarstider
bestandig veksler, er Grunden den, at de ikke kan naa deres
harmoniske Ligevægt. Og med Menneskene forholder det sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
