Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Émile Gallé død den 23. September 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
922
Émile G allé
synes at skælve endnu af den Bevægelse, den havde gennemlevet,
før den møjsommeligt fik sig udtrykt i det uvillige og vanskelige
Materiale.
Saa gjorde han sig desuden i 1900 stærkere gældende end i
89 med sine Møbler, og dem var det aldrig nogen hel Glæde at
se. Nu, som før, fandtes der ganske vist paa Møblerne fra hans
Haand Billeder i indlagt Træ, der i og for sig var over al Maade
beundringsværdige: aandfuldt tegnede Blomsterstudier paa Baggrund
af Landskaber, hvis Linier snildt og sindrigt var søgte frem af
Linierne i Træets Aarer. Men nu, som før, brød disse Billeder, der.
halvvejs virkede som Malerier, Fladerne i hans Møbler, og nu,
som før, var derhos de indrammende eller støttende Led i disse
— med deres Sving i en Slags Rokoko eller med deres næsten
uomsatte Efterligninger af Grene eller Plantestængler fra Naturen
— mangelfulde i Bygning og Holdning.
Men fik man sundet sig lidt paa disse i Øjeblikket noget
nedslaaende Indtryk, fik man hans Møbler — og ogsaa hans altid lidt
ubetydelige Fayencer — paa nogen Afstand af sin Bevidsthed, og
lukkede man derhos sin Erindring for de paatrængende Minder om
rene Godtkøbsarbejder, der beklagelig nok i de sidste Tiaar eller
mere kom i Handelen under hans store Navn, skønt ganske
uværdige lil at bære det, saa havde man dog ikke vanskeligt ved paa
ny at vi ham sin Beundring. Trods alt: nu, som før, var dog de
bedste af hans Glas kostelige Udsmeltninger af en sær og sjælden
Sjæl, der søgte sin Lige i Retning af kunstnerisk Forfinelse og
Følsomhed. Vedvarende var der en Verden af ægte Poesi at opdage
i dem. Uforanderligt vidnede de desuden med deres tekniske
Dristighed om en Haand, der endnu brændte af Vilje og flammede af
Trods over for dette det troløseste af alle Materialer, der overrumpler
med sin Skrøbelighed just naar det med sin Haardhed har fristet
til Modstand.
Men havde man alligevel en Rest af Frygt for hans Fremtid,
en Frygt ogsaa for, at det dog sluttelig maaske vilde ændres og
forringes, det skønne Billed af hans Personlighed, man med Ømhed
havde baaret i sig siden hans første eller i hvert Fald afgørende
Fremtræden, saa har nu hans tidlige Død gjort al saadan Frygt
overflødig. Trods alt var han endnu, da han døde, det moderne
Kunsthaandværks ypperste Mand og en af den nyeste Kunsthistories
skønneste og mest indtagende Skikkelser.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>