Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Émile Gallé død den 23. September 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
924
Émile G allé
Han var født 1846 i Nancy som Søn af en Fader, hvis Navn
maaske vilde være bedre husket, hvis ikke Sønnens Navn havde
fordunklet det. Thi Charles Gallé (Gallé-Reinemer) var for sin Tid
en Foregangsmand i Haandværket og ikke saa lidt af en Kunstner
i Udøvelsen af det. Han fabrikerede oprindelig Krystalglas, men
slog sig senere paa Fayencen, som han genoptog i den gamle
Fayence-By Saint-Clément og dyrkede med Held i gammel-fransk
Aand. Sønnen, Émile, fødtes saaledes sikkert baade med
Kunstner-og Haandværkerblod i sine Aarer. Men til at begynde med hengav
han sig til Studier af mange Slags; han besøgte Gymnasiet i sin
Fødeby, han gennemgik et . fleraarigt Kursus i Retorik og Filosofi,
han studerede Botanik og andre Naturstudier, digtede desuden og
tegnede og var, efter at have fuldendt sine Studier under et
længere Ophold i Weimar, tilsyneladende i Stand til at vælge mellem
at blive Kunstner, Poet, Naturforsker og Tænker. Men han følte
sig ved sit Hjerte bunden til Faderens Virksomhed og lystrede et
sønligt Instinkt, da han i 1866 gik til Meissenthal for at sætte sig
grundigt ind i Glasfabrikationen. I 1870 kom han tilbage til
Saint-Clément, men blev afbrudt dér af Krigen, som han gjorde med,—
dog uden at faa Fjenden at se. Aaret efter var han i London for
at ordne en Udstilling af Faderens Frembringelser, i hvilke han
nu mere og mere tog Del, indtil han i 1874 formaaede Faderen
til at flytte sin Virksomhed til Nancy og forene den med et
Værksted, han forsøgsvis dér havde grundet. I 1884 udstillede han for
første Gang for egen Regning i Union Centrale og fremviste her
bl. a. en smuk Skaal af Krystal med tre sorte Aarer, som han
sindrigt havde benyttet saaledes, som Tegningen over disse Linier
viser det. „Natten, Tavsheden, Søvnen" havde han kaldt denne
Skaal, dette første Bud fra hans Sjæl, der for saa vidt ikke gik
forgæves, som Udstillingen indbragte ham en Guldmedaille og snart
efter Æreslegionens Kors og mange opmuntrende Lovord.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>