- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
927

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Émile Gallé død den 23. September 1904

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Émile tiallé

927

Ild, naar han saa’ gult, Nat, naar han saa’ sort; Stemninger af Lyst
og Smerte, af Hygge og Uhygge, Henrykkelse og Raseri, knugende
og løftende Stemninger, skiftede i hans Sind efter de Farver, der
skiftede for hans Øje. Pourquoi ne veux-tu t’asseoir aussi
parmi les consolateurs des maux de la vie, staar der
skrevet som Motto over en Anmeldelse fra hans Haand af
Kunst-haandværket paa en af Salonerne. Pour adoucir les hommes:
dette var efter hans eget Sigende den Hensigt, hvormed han øvede
sin Kunst. Det var dog langtfra saaledes, som han synes selv at
have troet, at alt, hvad han havde paa Hjerte, var af glattende,
mildnende, lægende Virkning paa Sindet. Stemningsfyldt, som han
var, blev han en Stemmer; som saadan stundom en Fryder; men
selv som Fryder altid noget af en Foruroliger, som den er det, der
under en Feber eller i en Rus ser Syner. Une vase est un beau
fruit, non sans épines staar der skrevet paa en lille Fayence
af Gallé. Men mere éller mindre gælder det samme de fleste af hans

Frembringelser i Glas.

» *

*



Her synes en lille Krukke et grufuldt grundløst Vand, hvori
spøgelsesagtige Vækster vokser; her Tang, som vrider sig som
Orme, hist grønne Liljer med slimede giflplettede Blomsterblade, der
griber for sig som febersyge Fingre. Her flyder paa en Vase
Lavaen, medens Underverdenens Styx og Acheron risler og Helveds
Dampe stiger omkring Orpheus’ daanende Eurydike. Her paa en
sortstænket, grønlig Skaal tegner under en Manke af ravnsort Haar
og omflagret af sorte Duer en Mænades Profil sig med fnysende
Næsebor og funklende Blik. Her- er paa et Glas en mildere
Kvindeprofil med Øjne, som vaagner langsomt af en Drøm, medens Vinden
fører visne Blade i’ en Dans omkring hendes blege Pande. Her er
paa en Vase med alle Toner af det røde, fra Blodets til de
forgrædte Øjnes, nogle store, størknede, vandklare Taarer. Her er
„den hellige Graal" af gyldent Rav, dugget af dampende Blod. Her
forfølger i Efteraarsmorgenens sølverne Solskin en Guldsmed et
fjernt Maal. Her flyver ved Nattetide en anden Guldsmed, som
halvt er Dyr, halvt Plante, i Armene paa en Skorpion, som sidder
stille i sin Krog og lurer paa sit Bytte. Her sidder paa en Kande
en vældig Oldenborre, paa hvis mørke Bagkrop der er en stor gul
Plet, lysende som et Rovdyrøje, straalende som en ukendt Juvel.
Her har Alpeviolerne arbejdet sig op gennem det frosne hvide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free