930 (Tilskueren / Aarg. 21 (1904))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Émile Gallé død den 23. September 1904

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

930

Émile G allé

Violen ikke mere bly end Valmuen. Han mente dermed, at
Symbolet i sig selv er intet, at Stemningen, der aflokkes det er alt;
han mente ogsaa dermed, at Stemningernes Fremkaldere,
Sindbillederne, er alle Vegne, hvor Naturen er. Saaledes som Rosen,
Taarepilen og Violen i Kraft af særlig suggestive Former eller
Farver fra Tidernes Morgen har talt selv til uudviklede Sjæle og
er blevne Sindbilleder paa Ideer og Begreber, saaledes taler
overhovedet alt, hvad der lever og aander, ja selv de døde Ting og
rene Ubetydeligheder som et Mærke i en Bog, et Fodspor, Lyden
af et Ur i en Stue til den, der blot har sit Øre aabent, sit Øje
opladt, sit Sind tilstrækkelig modtageligt. Men alt dette, — hvad
Baudelaire kaldte le langage des fieurs et des choses muettes,
hvad dette hemmelighedsfulde Sprog hvisker —: det har ingen
Digter sanset finere og følsommere end Gallé og ingen Kunstner
sanseliggjort mere sansebetagende end han med sin Kunsts
magiske Midler.

* *

Og dog var disse Midler i sig selv ham ikke nok. De fleste
af hans Glas gik ud i Verden med et eller andet lille Motto, oftest
et Brudstykke af et Vers. Der sang i hans Sind saa mange Strofer
af de blødt tonende lyriske franske Digte med deres mystiske
Underforstaaelse^ deres Udtryk for det dunkelt ubevidste, der knugende
eller løftende, altid foruroligende, svæver som en lys Drøm over
det bevidste Liv eller flyder som en sort Strøm under Overfladen
af det. Han elskede for denne Side af deres Sang Hugo fremfor
alle og Baudelaire, hvis Fieurs du mai i mangfoldige Tilfælde
havde forsynet ham med „brændende Udsæd" til de fieurs
my-stérieuses, han plukkede med sin Tang i sin Ovn. Men ogsaa
fra de Vigny og Leconte de Lisle, fra Musset og Sully Prudhomme
erindrede han sig hemmeligheds- og alvorsfulde Ord, som han
prentede i sine Glas med sin lille skarpe og fine Diamantskrift. Ofte
nok blev han spottet for det litterære Anstrøg, som denne
Tilbøjelighed gav hans Kunst. Men han tyede ikke desto mindre i stedse
stigende Grad til Verslinien og dens Lydbølge for at faa sine
Stemninger end stærkere til at vibrere og tone, og virkelig er det i
mange Tilfælde, som undslap Digterens Ord hans Glas som sagte
Sukke fra Glassets inderste Indre. Han forgabede sig i sine senere
Aar, som man vil have let ved at forstaa, i Maeterlinck, hos hvem
han fandt et Forraad af dybt bevægende dunkle Ord, og af hvem

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1904/0938.html

		Tilskueren / Aarg. 21 (1904) / 930 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|