Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
965 Bidrag til Monrads Biografi
Efterretninger fra Østlandet, hvor Huhuerne var bleven slaaede
i gentagne alvorlige Kampe, saa at Oprøret i det væsentlige kunde
haabes at være endt og M. altsaa kunde forlade Øen uden nogen
som helst Uro for sine Sønner og deres Fremtid. Som et Udtryk
for sin Tak for den Gæstfrihed, han havde mødt i Wellington,
skænkede M. det derværende Museum et stort Udvalg af sin
Samling af Raderinger, en af de faa Ting, han havde medtaget fra
Karere.
Den 10 Januar 1869 gik Familien om Bord paa Asterope, et nyt,
godt Sejlskib, der skulde gaa til London omkring Kap Horn —
da Monrad paa Udrejsen var sejlet om det gode Haabs Forbjerg, kom
han altsaa til at rejse Jorden rundt. Rejsen begyndte under ret
ugunstige Varsler. Kaptajnen kom syg om Bord og hans Tilstand
blev snart værre, der var ingen Læge om Bord, thi medens det
var let nok at faa en Læge med paa Udrejsen, var det saa godt
som umuligt at faa nogen tilbage. Nogle Dage efter døde han
efter at være berettet af M., der ogsaa foretog Begravelsen paa
sædvanlig Sømandsvis. Denne Begivenhed vakte alvorlig
Bekymring ikke blot hos Passagererne, men ogsaa blandt Mandskabet, da
første Styrmand, der nu maatte overtage Kommandoen, for første
Gang var ude i denne Egenskab. Sygdom fulgte Skibet paa
hele Rejsen. Et Barn døde, to af Passagererne blev sindssyge,
den. ene sprang en Nat over Bord, den anden blev rasende og
maatte holdes bunden, indtil Skibet kom til London, hvor han
bragtes til en Sindssyge-Anstalt. Af den Monradske Familie var
den yngste Datter syg en otte Dages Tid, men kom sig hurtigt.
Derimod maatte Fru M. ligge den største Del af Rejsen, og
Feberen var til sine Tider saa stærk, at M. frygtede for hendes Liv,
og Kræfterne holdtes kun oppe med Champagne og Porter. Først
da Skibet nærmede sig England, blev hendes Tilstand bedre. Kun
M. og den ældre Datter befandt sig vel paa hele Rejsen. For
saa vidt M. ikke var beskæftiget med sin syge Hustru, havde han
efter gammel Vane inddelt sin Dag om Bord i regelmæssig
Virksomhed, læste, skrev, spadserede og underviste Anden-Styrmand i
Navigation, idet han paa Udrejsen havde- følt sig saa skamfuld
over sin Uvidenhed paa dette Gebet, at han paa Karere havde
studeret adskillige Bøger, han havde skaffet sig derom. — I andre
Henseender gik Rejsen derimod meget godt. Vejr og Vind var
gunstige, Asterope tilbagelagde Vejen i tre Maaneder og passerede
Kap Horn uden at et Sejl var rebet, hvad der var uden Eksempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
