- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
967

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

967 Bidrag til Monrads Biografi



træde paa »y ind i det aktive politiske Liv. Heri bestyrkedes han
ved en Audients, han straks efter sin Tilbagekomst havde hos
Kongen, idet denne vel modtog ham med den samme Venlighed,
som han altid havde bevist M. personlig, men ikke opfordrede
ham til at genoptage sin tidligere Rigsdagsvirksomhed. Under
disse Omstændigheder besluttede han at søge gejstligt Embede, og
da Brøndby-øster og -vester Præstekald blev ledigt ved Pastor
G. Buscks Død, søgte han det og udnævntes dertil i Juli 69, til
ikke liden Skuffelse for sine politiske Venner, der ikke kunde
tilgive ham saaledes at have brudt med sin politiske Fortid.

Brøndby udmærker sig ikke just ved Naturskønhed og
Præste-gaarden var usundt beliggende, men Stedet havde den i M.s Øjne
ubetalelige Fordel at ligge saa nær Hummeltofte og København, at
Forbindelsen dermed ikke var vanskelig, og dog ikke saa nær, at
man var udsat for altfor talrige Søndagsbesøg fra Byen. I de lVi
Aar, M. tilbragte i dette Embede, varetog han med sin sædvanlige
Samvittighedsfuldhed sine præstelige Pligter og især virkede han
ved sine Prækener, som han i 1871 udgav under Titlen
„Prædikener paa alle Søn- og Helligdage samt i Fasten" og dedicerede til
Menighederne i Brøndbyvester og -øster „med Tak for den Velvilje,
hvormed de havde fredet om Liv i deres Midte". Denne Postil
udmærker sig lige meget ved nye Tanker og ved skøn Form, men
især ved sit jævne og naturlige Sprog, der er frit for forslidte
Talemaader og visne retoriske Blomster. — Ligesom han saaledes
satte Menigheden i Brøndby et varigt Minde i vor religiøse
Litteratur, saaledes efterlod han sig og sin Hustru et smukt Minde, der
længe vil leve i Brøndby, ved at virke til Oprettelsen af et
Børneasyl i Sognet. Fru M., der ikke ved sin tiltagende Svaghed lod
sig afholde fra at udføre sin Del af Præstegerningen, havde set, at
naar Mødrene om Morgenen gik paa Arbejde, maatte de lade
deres smaa Børn blive liggende i Sengen, fordi de ingen havde til
at passe dem. M. tilbød nu selv at give lige saa meget, som
Sognet vilde være villigt til at bidrage til Stiftelsen af et Asyl. Det
virkede, og da Asylet i 1895 højtideligholdt sin 25 Aars
Stiftelsesdag, ophængtes Fru Monrads Billede i Lokalet

Monrad havde afslaaet at søge at komme ind i Rigsdagen,
men han havde ikke givet Afkald paa at indvirke paa den
offentlige Mening. Da Berling straks efter hans Hjemkomst anmodede
ham om hver Uge at levere en politisk Artikel til Berl. Tid., kom
dette ham derfor saa meget mere belejligt, som der dermed var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free