Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Willumsen: Gyldne Ord af J. Reynolds til de unge Kunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
983 Gyldne Ord af J. Reynolds
bejde, der studeres. Den Efterligner, der bærer sig klogt ad, nøjes
ikke med at lægge Mærke til, hvad der er ejendommeligt for den
enkelte Mesters Malemaade. Han gaar dybere og søger at udfinde,
hvorledes Lysmasserne er fordelte, med hvilken Kunst visse Dele
forsvinder i Baggrunden og andre dristigt hæver sig frem, og
hvorledes alle Forhold er ændrede og omformede i Overensstemmelse
med Arbejdets Plan og Hensigt. Han vil ikke alene beundre
Farvernes Harmoni, men undersøge, hvorledes den ene Farve er
stillet saaledes til den anden, at de forhøjer hinandens Glans. Han
ser nøje paa Farvetonerne, undersøger, af hvilke Farver de er
sammensatte, indtil han er kommet til en klar Forstaaelse af,
hvori Harmonien og den gode Farvegivning bestaar. Hvad der
paa denne Maade er lært af andres Arbejder, bliver vor virkelige
Ejendom, sætter sig fast i os og bliver aldrig glemt, og det er ved
at følge denne Anvisning at vi gør Fremskridt, udvikler
Principperne videre og videre og forøger vor Dygtighed.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at man lærer Kunsten
bedre ved at undersøge selve Værkerne end ved at følge Forskrifter,
der er dannet efter disse. Men er det vanskeligt at vælge de
rigtige Forbilleder til Efterligning, saa fordrer det ikke mindre
Aar-vaagenhed at udskille, hvad der i saadanne Forbilleder bør
efterlignes. Jeg kan ikke undlade her, skønt det ikke er min Hensigt
netop nu at komme ind paa Kunsten at studere, at erindre Dem
om en Vildfarelse, som Elever er tilbøjelige til at begaa. Den,
som er ved at uddanne sig, maa ikke lade sig blænde af saadanne
Ejendommeligheder, der straks falder i Øjnene; de er i Reglen
Malerens Kendemærker, det, som almindeligt kaldes for hans Manér,
og ved hvis Hjælp man bestemmer ham som personlig
Kunstner. Særlige Kendemærker holder jeg i Almindelighed, om ikke
altid, for at være Fejl, og det er vanskeligt fuldstændigt at undgaa
Fejl. Ejendommeligheder i Kunst er ligesom Ejendommeligheder i
det menneskelige Legeme, det er ved dem, man kendes og adskilles
fra andre, men de er altid Mangler, der imidlertid i begge Tilfælde
ophører at være Misdannelser for dem, der stadig har dem for
Øje. Endogsaa den klareste Aand vil, naar den varmes af
Kunstværkets Skønheder, efterhaanden føie Ulyst til at søge efter Fejl,
og hans Begejstring vil da føre ham saa vidt, at han omformer
Fejlene til Skønheder og gør dem til Genstand for Efterligning.
Det bør siges, at en ejendommelig Stil ofte undgaar Dadel,
enten paa Grund af dens Nyhed eller fordi den synes at fremgaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
