- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
1000

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: To Rejsebøger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TO REJSEBØGER

Wenn Jetnand eine Reise tut osv., men Gud bevares, hvor det er
længe siden! Er der nu til Dags noget kedsommeligere til i Verden end
Folk, der fortæller om deres Rejser? Men det er morsomt at læse
Rejsebeskrivelser, hvori Forfatteren beskriver sig selv. To af de morsomste
Bøger fra dette Efteraar, i alt Fald for de Læsere, hvem en levende og
udpræget Personlighed uden nogen anden Handling er Underholdning nok,
er Karl Larsen: Det skønne Portugal og Johannes V. Jensen:
Skovene, hvori de to Herrer har „nedlagt Udbyttet* af deres Rejser
henholdsvis i Portugal og Bagindien.

Det foresvæver mig, at Hr. Larsen og Hr. Jensen engang for flere
Aar siden stødte sammen i Spanien (eller dog om Spanien) og at
Sammenstødet gav brodne Pander. Siden er de, i deres Rejser som i enhver
anden Retning, gaaet hver sine Veje: Karl Larsen til Portugal og Johannes
V. Jensen ad Søvejen til Indien.

Det vil sige: Karl Larsen kommer ikke uden videre fra Spanien,
men „rettere fra Kastilien". Kastilien, Landet af Sten, er den Baggrund,
han behøver, for at hans Billede af det skønne Portugal kan gøre den
Virkning, han ønsker: som en Blomsterportal mod en Klippevæg. Han
stiger rigtignok som andre rejsende, der kommer landværts fra, af paa
Jernbanegaarden i Lissabon, men da Byen ikke tager sig det mindste
mærkelig ud fra denne Side, skynder han sig igennem den med lukkede
Øjne og slaar dem først op igen i Begyndelsen af andet Kapitel, hvor
han med den uskyldigste Mine af Verden kommer sejlende i Solskin og
ser de hvide Huse imod Luften. Saa „gør* han Lissabon i fire Kapitler
(hvoraf dog et, der handler om nogle Arkivfund vedrørende en
danskportugisisk Kolonialsag, strengt taget hører andetsteds hen), Kysten i et,
Landet i et, Universitetsbyen Coimbra i tre o. s. v., indtil han i sidste
Kapitel ender paa et højtliggende Sted, hvorfra han ligesom overser sit
hele Omraade. Til sidst — i Anledning af Mindesmærket over
Wellingtons og Portugisernes Sejr over Massena — et Strøg af en
Napoleons-hymne, ligesom en Raket, og det smukke Syn er sluttet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/1008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free