- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
16

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: V. Pingel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

V. Pingel 16

givenhed for Hørup og med en ligesaa oprigtig Forargelse over
Berg, der déngang var .Overløberen." Men Bergs aabne og
vindende Personlighed tiltrak snart Pingel og samtidig frastødte
Hørups mistænksomme og forbeholdne Væsen ham. Det romantiske
hos Pingel var mere i Slægt med det brusende hos Berg end med
den Romantikens Bagside, Hørup viste frem, skønt der i denne
Bagside, hvad Pingel ikke havde Øje for, netop kom noget frem,
der var ægte dansk, og hvori det sjællandske og det jydske kunde
mødes. Da Berg og Hørup senere atter nærmede sig hinanden,
advarede Pingel i en af sine Taler „det strænge og gammeldags,
det satte og rolige Vestjylland* mod at indgaa Forbindelse med
sin efter hans Mening i Hørups Personlighed og Virken
legemliggjorte Modsætning. Thi Hørup stod da for Pingel som en
„Kjøben-havneriets" Mand. Hvad der her forvirrede hans Dom, var det, at
han gjorde Hørup til eet med hans Blad. Han saa ikke, at der
ved dette Blad var en anden og i det journalistiske stærkere
Indflydelse, den, der kom fra Edv. Brandes. Og mellem ham og Pingel
var der Blod.

For at modarbejde Hørups Indflydelse virkede Pingel stærkt
med til at faa „Europæere" og „Danske", som det dengang hed,
samlede i eet Parti under Berg som Formand. Det lykkedes —
eller mislykkedes. Thi Enheden var rent formel. Indenfor gik
Konkurrencen og Gruppepolitiken sin Gang snarere værre end før, og
snart sprængte Berg sig fra. Fra det Øjeblik tabte Pingel om ikke
sin Sympati for Berg saa dog sin Tillid til ham som Fører.

Under alt dette „tiggede" Pingel, som han senere sagde, i
Partimøderne om Sammenhold. Han udarbejdede Forslag til en ny
Ordning af Partiet, men de Menige klumpede sig sammen om
Førerne, skræmmede af disses Myndighed, indspundne i fælles
Interesser, økonomisk afhængige af Blade, angste for at blive
fordrevne fra Valgkresen. Og udenfor stod Pingel. Han havde ingen
journalistiske Forretningshensyn at tage, han hang ikke som en
Burre paa sin Valgkres, var ogsaa for fri og stolt til at lade sig
bruge som Agent for andres Affærer.

Han havde i sin Ensomhed og Udsprængthed en Lidelsesfælle,
som han ogsaa fattede stor Sympati for. Højst forskellig fra
Pingel i Naturel havde Grev Holstein det tilfælles med ham, at de
begge ingen Gruppeinteresser havde. De arbejdede for Sagen, for
det Heles Vel, ganske uforretningsmæssigt. De gik ogsaa begge
frivilligt deres Vej.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free