Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Det engelske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskilligt mere fyndigt end det tilsvarende franske „premier venu,
premier moulu“ eller „le premier venu engrène“, og end det tyske
„wer zuerst kommt, mahlt zuerst“, for ikke at tale om Dansk,
der her er helt slæbende: „den der kommer først til Mølle, faar
først malet“. Vilde danske, franske eller russiske Læger kunne
avertere saa fyndigt som de amerikanske med deres „No cure, no
pay“? Sammenlign ogsaa „haste makes waste, and waste makes
want“, „live and learn“, „to meet, to know, to love, and then to
part“ (Coleridge), „Then none were for the party; Then all were
for the state; Then the great man help’d the poor, And the poor
man loved the great“ (Macaulay).
Nu maa det jo indrømmes, at ikke alle Enstavelsesord er lige
kraftige. Allerede de nævnte Eksempler indeholder svage Ord, der
virker i Helheden paa lignende Maade som svage For- og
Slutstavelser (the, a, to o. s. v.). Men den derved fremkaldte Mangel
paa Kraft bliver dog ikke saa særlig stor i Engelsk, fordi f. Eks.
den bestemte Artikel her undværes i mange Tilfælde, hvor de fleste
andre Sprog anvender den: Merry Old England. Life is short.
School is over. Dinner is ready. I saw him at church.
Forretningsmæssig Korthed ses ogsaa i de bekvemme
Snupsætninger som Sproget ynder: While fighting there he was taken
prisoner. He would not answer when spoken to. Once at home
he forgot his fears. Did they run? Yes, I made them (= I made
them run). Dinner over, he lefl the house. Sligt minder om
Telegramstil og er jo ikke indskrænket til Sætningsbygningen; Engelsk
har en forbavsende Mængde Snupord, som cab for cabriolet, photo
for photograph, phone for telephone, bus for omnibus.
Hermed staar ogsaa Englænderens Forkærlighed for ædruelige
Udtryk i Forbindelse. Ligesom han ikke holder af at bruge flere
Ord eller Stavelser end højst nødvendigt, saaledes vil han nødig
bruge stærkere Udtryk end han kan staa ved. Han ynder ikke
stærke, overdrevne Udtryk for Beundring eller Billigelse. „That
isn’t half bad“ eller „she is rather good-looking“ er tit den højeste
Ros man kan presse ud af ham, og de svarer ikke sjældent til en
Franskmands charmant eller ravissante. Tysk kolossal eller
pyramidalisch kan man i mange Tilfælde bedst gengive paa Engelsk ved
great eller biggish, og hvor Franskmanden siger infiniment, nøjes
Englænderen i Reglen med very eller rather. „Quelle horreur!“
hedder „That’s rather a nuisance“. „Je suis ravi de vous voir,
monsieur“ udtrykkes ved „Glad to see you“ o. s. v. Englænderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
