Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Det engelske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det engelske Sprog 27
Friheder naturligvis ganske uhørte. Vi kender heller ikke meget
til den tillægsagtige Brug af Biord og lignende, der er saa
almindelig paa Engelsk: „his then residence", „men invite their
out-College friends", „smoking his before-breakfast pipe" (sml. dog
„hans Maaske-Børn"). Hele Ordgrupper og Sætninger kan paa den
Maade knyttes til andre, som i „with a quite at home kind of
air", „a little man with at puffy Say-nothing-to-me,
-or-I’ll-contra-dict-you sort of countenance" (Dickens). Mange flere Eksempler
kunde let anføres fra Humorister og fra Dagspressen, medens vi
paa Dansk kun i Ny og Næ drister os til saadanne Dannelser
som en Hvad-vi-vil Kvinde eller en Stik-i-Rend Tøs.
Modsætningen mellem Engelsk og Dansk er dog her som i det hele langt
ringere end den mellem Engelsk og Fransk. I Fransk er alt det
utilladeligt, der ikke slemmer med et bestemt begrænset Antal
Regler, som kendes og opretholdes af alle. Det franske Sprog er
et eller andet Sted blevet sammenlignet med de stive franske
Haver fra Ludvig den Fjortendes Tid. Engelsk derimod ligner en
engelsk Park, hvor der, i alt Fald tilsyneladende, ikke er nogen
bestemt Anlægsplan, og hvor man har Lov til at spasere overalt,
hvor man har Lyst, uden at behøve at nære nogen Frygt for en
striks Opsynsmand, der har strenge Regler at rette sig efter. Det
engelske Sprog vilde aldrig være blevet som det er, hvis ikke
Englænderne i Aarhundreder havde agtet hver Mands Frihed, saa at
enhver har kunnet slaa ind paa nye Stier saa meget han lystede.
I Ordforraadet ser vi Udslag af den samme Frihedssans. Til
Trods for ikke faa fremragende Forfatteres Bestræbelser har
Englænderne aldrig villet finde sig i at der oprettedes et Akademi hos
dem som det franske og italienske, der har det som et af deres
Hovedformaal at regelbinde Ordforraadet, saaledes at ethvert Ord,
der ikke har nydt den Ære at optages i deres Ordlister, straks
derved stemples som uværdigt til Brug i den højere Litteraturs
Tjeneste. Engelske Forfattere har ikke behøvet at føre nogen
Kamp for at faa Lov til at tage deres Ord, hvor det behager
dem: fra det daglige Omgangssprogs almindelige Forraad, fra
gamle Forfattere, fra Bygdemaal, fra andre levende eller døde
Sprog, eller — naar galt skal være — fra deres egen Fantasi.
Følgen heraf er, at engelske Ordbøger omfatter flere Ord end
andre Sprogs Ordbøger, og at de viser et yderst broget Billede af
Ord hentede alle Vegne fra. Nu lader det til at kunne opstilles
som Særmærke for de to Køn i deres Forhold til Sproget, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
