Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Moritz v. Schwind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Moritz y. Schwind
Dette var hans Livsprogram, og navnlig saa længe hans
Ungdom endnu gærede og skummede af Sundhed, efterlevede han
begge Punkter paa dette Program med utrættelig Ihærdighed. Han
tilhørte i sine Ynglingeaar i Wien en Kreds af skønhedsbegejstret
Ungdom, hvis Glæde og Stolthed var Franz Schubert, og han kom
gennem sit nære Venskab med denne (Schubert kaldte ham i Spøg
sin Elskede) i et — ogsaa udøvende — Forhold til Musik, der
forklarer meget af Velklangen og Sangen i hans Kunst. Han var som
ung en flot Danser, en søgt Selskabsmand, en Ven af Kvinder,
selv Kvindernes Ven, og et Forraad af erotiske Oplevelser
forsynede tidligt hans Erindring eller Fantasi med ganske anderledes
levende Forestillinger om Livets Fylde og Ynde end dem, hvorom
Cornelius og Overbeck eller Romantikerne ved Rhinen paa deres
Afstand fra Livet kunde drømme.
Han havde, ligesom de øvrige Romantikere, lært noget af
Dürer, andet — paa en Rejse til Italien — af Rafael, men selv
om han maaske skyldle sin ligelige Beundring for dem begge noget
af sin Stils Forening af livsnær Sandhed med adlet Sandhed, var
hans Stil dog væsentlig hans egen. Hans Kunstopfattelse var den,
at „jeder thun soli, wie ihm der Schnabel gewachsen", at hver
Fugl, som vi siger paa Dansk, skal synge med det Næb, den har.
Selv sang han af en Strube, som vel var grundig skolet, men som
sang sig ud over al Tvang, naar den rigtig sang af Trang.
Romanzen og Balladen laa for denne Stemme; Salmen
derimod ikke: Schwinds religiøse Billeder — en mat Efterklang af
Memling og anden nederlandsk og tysk tidlig Kunst — har ingen
anden Betydning end den at vise hans Væsens Begrænsning til
en Side. Om største Delen af hans Monumentalbilleder gælder det
samme. Dragen til München af Rygterne om den derværende
storstilede Kunstvirksomhed fik han Andel heri, idet det overdroges
ham at dekorere Dronningens Biblioteksværelse i Residensen med
Billeder til Tieck’s „Phantasus", og Opgaver af lignende Omfang
og Art (al fresco) tilfaldt ham gentagne Gange senere. Fra 1840—44
levede han i Karlsruhe og dekorerede dér Vestibulen i „Kunsthalle".
Fra 1853—55 malede han paa Wartburg, — i Gangen til Kapellet
den hellige Elisabeths Legende, i Sangersalen Sangerkrigen, i
Landgrevesalen forskellige Fremstillinger af den thüringske Historie.
Endelig smykkede han i 1866 i den ny Opera i Wien Loggiaen
med Fremstillinger af Tryllefløjten og Foyer’en med Illustrationer
til andre berømte Musikværker. Intet af alt dette, hvori Schwind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
