Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Moritz v. Schwind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moritz v. Schtvind
39
i sin Majestæt, højt hævet over
Ørnens Higen, urørt af
Skyggernes Stigen. — Dér sprænger,
bøjet over en opskræmt Hest,
en Høstnat en Rytter ud fra
den mørke Skov. Hans vilde
Jagt gaar over Stok og Sten
i Skinnet fra Maanen;
Natte-taagen, som han flænger,
blander sig med hans Hests
dampende Aande og hænger efter
ham som et forrevet Slør. Men
det er ikke Taager, der bølger
og vugger bag ham; det er
„Erlkönig" og hans dansende
Døtre, og det er ikke mod
Stormen, Rytteren dukker sig, men
for at dække sit dødsangste
Barn. — Her sladrer under de
ældgamle Bøge og i Skygge af
de brede Bregner, den kølige
Kilde den stille Sommerdag i
Skoven, og Kronhjorten
kommer for at drikke. Men det er ikke Kilden, der sladrer, det er
Nymferne, som hviler ved dens Bred, og det er ogsaa dem, der
giver den hvide Hjort at drikke. — Dér brygger Mosekonen i den
lyse Sommernat; men det, der lyser som et Lin omkring Ellekrattet
i Engen, er ikke Dampene fra denne, men de hvidklædte
Elverpigers Dans. — Her trækker Maanen Skyer; men naar Skyerne
sejler ind i dens sølverne Skin, bliver de til Skikkelser i lange,
hvide Svøb, til „Naturaander, der tilbedende omsvæver
Maanen". — Dér endelig staar der mellem store røde Fluesvampe paa
en Skrænt langs en Bjergsti en Gruppe vinternøgne, gamle Ege,
»om vrider deres Rødder op af Jorden og Barken af deres
Stammer og deres Grene af Led for at naa ned til Stien, hvor der er
lidt Sol og Luft for deres Kroner. Det er. som rørte de stadig paa
sig, som knirkede og puslede det i Løvet mellem dem, som kunde
man hvert Øjeblik vente at se én af dem komme løs og stavre
frem ad Stien. Og virkelig: se dér! Dog nej: det er ingen af de
gamle Ege, det er ham, der ligner dem, det er „Rübezahl", Rie-
HUboztthl. Schack’s Galleri, München.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
