- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
42

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Moritz v. Schwind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

Moritz y. Schwind

Men ikke blot Naturen,
Livet i det hele,
Menneskene fremfor alt
befrugtede Schwinds
Fantasi. Han staar i det
egentlig landskabelige
langt tilbage for Bøcklin;
han staar himmelhøjt
over ham i det
menneskelige. For dette havde
Böcklin lidet eller intet
Hjerte; Menneskene
havde draget ham en
dyb Vredesfure mellem
hans mægtige Bryn;
Skadefryd og Ironi var
hans stærkeste Følelser
for dem. Af Furierne,
der forleder dem til Mord
og andre onde
Gerninger, har han givet
en højst tilforladelig Skildring i et Billed fra sine bedste Aar; af
deres gode Engle har han derimod kun givet de vammelsøde
Billeder, der stammer fra hans sidste Tid. Med hans Mangel paa
Hjerte for Menneskene hang formodentlig sammen hans Mangel
paa Sans for deres Skønhed. Han havde forsømt Studiet af den
menneskelige Skikkelse, og han forringede Værdien af mangt et
helligt Landskab ved at indføre en daarlig Figur deri. Værre end
dette, at Figuren var daarlig tegnet eller malet, var dog dette, at
den ofte syntes af daarlig Familie; ikke sjældent har hans Kvinder
Lighed med Hovedstædernes tvivlsomste Damer. Lige modsat var
alt hos Schwind. Ogsaa han. den lille, korpulente Herre med det
kolerisk røde Ansigt og del ofte noget brummende, brøsige Væsen,
kunde ganske vist rase mod Menneskene, hvis Uforstand han ofte
nok fik at føie; men han rasede hurtigt ud, og der findes ikke i
hans Kunst en eneste ond Blodsdraabe, der vidner om noget varigt
Nag. Han nærede for skønne og gode Mennesker det samme
romantiske Sværmeri, hvormed han omfattede Naturen, og navnlig
Kvinderne viede han lige til sit sidste Værk, „Den skønne Melu-

Eneboeren. Schacks Galleri, Mdnchen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free