Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henri Nathansen: Tre Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Tre Breve
som Skyggen af et Ansigt, der gled forbi — glemt — og du staar
med mit Brev i Haanden, og jeg sidder her og husker dig, husker
dig, hvert Træk i dit Ansigt, den strenge Fure ved din Mund, der
slappedes og blev til Smil, naar du saa’ mig.
Husker du mig, Willy? Hver Gang jeg ser mig i Spejlet,
smiler jeg for at se det Smilehul, som du kyssede. Er det dumt
og barnligt? Hver Gang jeg kommer ind i dit Værelse ud mod
Haven, gaar jeg hen til Vinduet, hvor vi stod, og jeg ser paa de
Streger, du ridsede i Karmen, kan du huske? Kun jeg véd, hvad
de betyder — hvad de betød, Willy, hvor det er længe siden.
Ingen véd, hvad de Streger er, kun jeg, og kan du forstaa, Willy,
hvad det vil sige for mig — det er det eneste, jeg har af dig.
Min elskede, min elskede, jeg skriver det endnu engang, min
elskede — og naar saa engang de Ord møder dit Øje her fra
Papiret, hvad siger de saa for dig? Du kan jo ikke føie, hvor alting
græder i mig nu?
Saa, nu skal jeg være rolig. Alt det, jeg har skrevet, skal du
slet ikke tænke paa. Jeg er dog lykkelig. Jeg kan smile midt
i min dybeste Længsel efter dig. Der er en Lykke inde i mig,
der smiler. Jeg sidder jo nok alene med mit Smil, og jeg kunde
maaske ogsaa lige saa godt græde, men jeg føler det dog som Lykke.
Jeg sidder og tænker, at dit Hoved nu ligger her ved min Kind,
jeg kan mærke Duften af din Hud og dit Haar, og saa lukker jeg
Øjnene og smiler ...
Nu skal du ligge rolig. Du siger, at min Hals er saa smuk,
du skal ligge rolig, Willy. Jeg mærker dit Kys paa mit Bryst, jeg
ryster mit Hoved og ler stille, Willy dog, Willy. Natten er saa
lys. Ude over Haven staar Træerne og aander sagte, og Stilheden
risler ind til os. Du løfter dig og ser mig i Øjnene. Natten der
udefra lyser i dine Øjne, og Furen ved din Mund slappes som en
Streng, der glider ... saa lukker du dine Øjne over Natten, over
Stilheden, over mig ... Willy ...
Husker du ude paa Fjorden, du sad højt paa Rælingen som
til Hest, og Baaden lagde sig, saa jeg rullede ned i Bunden. Du
lo deroppe, højt over mig, og jeg syntes, at jeg gled langt ned,
dybt ned og følte et Gys, der sank i mig ... dybere ... dybere ...
Du lo deroppe, jeg følte den svimlende Fart ned og ned, dybt, dybt,
og jeg lo med dig over Faren, over Dybet, over Gyset i mit Hjerte.
Hvor er det alt sammen, Willy? Det er, som om Baaden er
kæntret, og jeg er kastet paa Land og ligger ene, forladt paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
