Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. I. Auguste Rodin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Auguste Rodin
for de andre gælder at løbe Figurlinierne helt ud, er der i denne
Skikkelse kun Tilløb, der atter opgives. Det stærkeste Tilløb er i
Figurens højre Side, hvor Linien fra Fodspidsen løber op i den
løftede Albu og sænker sig med Haanden, der hviler paa det tilbage
bøjede Hoved med de lukkede Øjne; men langs Figurens venstre Side
splittes og slappes Linierne. Vil Ynglingen vaagne til Daad, vil Spillet
mellem slappe og spændte Muskler høre op i dette magre, fine
Ynglingelegeme? Vil han omfatte Naturen med vaagne, skarpe Øjne?
Rodin har selv givet Svaret paa disse Spørgsmaal. Siden han
udførte „Manden, der vaagner", har han været rastløs virksom lige
til den Dag i Dag.
Nogle Aar senere udstillede han den Bronzestatue, der i
Museet er opstillet lige over for den første Bronzefigur. Ogsaa dette
er en nøgen Mandsfigur, men det er en ældre Mand af tunge,
svære, næsten plumpe Former, senet og sejg i Strukturen.
Døberen Johannes — thi det er Figurens Navn — skrider frem med
lange Skridt, talende, Blikket drejet opfordrende til venstre;
han slaar ud med højre Arm og Haandens Bevægelse siger:
Følger mig. Og samtidig peger han med venstre Haand mod
Jorden: Øksen ligger allerede ved Træets Rod. Atter her er
Bevægelsen møjsommelig, ligesom slæbende; den bestemmes indvendig
fra og arbejder sig ud i Figuren; men den er ganske overordentlig
udtryksfuld, naar man først har faaet fat i Kunstnerens Mening.
Ved deres Fremkomst vakte Rodins første Figurer en Storm
af Forbitrelse blandt de akademisk uddannede Billedhuggere, og
man forstaar godt hvorfor, naar man ser dem i deres nuværende
Omgivelser. Autodidakten vækker gerne Anstød i pænt Selskab.
Mod „Manden, der vaagner", blev der rettet den Beskyldning, at
den var udført paa Grundlag af Afstøbninger over levende Form.
Beskyldningen blev dog snart tilbagevist, og hvor Rodins Biograf,
Léon Maillard, omtaler denne Sag, gør han opmærksom paa, at
hvis Rodin havde benyttet Afstøbninger over Naturen, vilde hans
Formbehandling ikke være saa skarp og fin, som den er.
Afstøbningen tager Enkeltheder med, som Rodin har set bort fra; han
gengiver Planernes indbyrdes Forhold saaledes, som han ser dem,
ikke saaledes, som de i Virkeligheden er. Derfor gør den
Menneskeform, han har modelleret, et livfuldere, mere levende Indtryk
paa Beskueren end Afstøbning over Naturen. Men der er
unægtelig ikke mange Billedhuggerværker i Verden, om hvilke dette kan
siges: enkelte af Parthenons Gavlfigurer — Praksiteles’ Hermes —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
