Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. I. Auguste Rodin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Auguste Rodin
133
Stuekunst. Derfor er det, som Fanden selv var i Stuen, naar
man staar Ansigt til Ansigt med Rodins Kunst. Det er den Slags
Brud paa Vedtægten, som falder saa mangen Beskuer, der maaler
med Vedtægtens Alenmaal, for Brystet. Hemmeligheden er den,
at Rodin har nedbrudt Vedtægten, og at hans Kunst er i Færd
med at skabe en ny.
Det er nemlig ingen Tilfældighed, at en af hans første
Figurer er „Grubleren*, denne Kraftkarl, der knuges sammen af sine
Grublerier og strider med dem, som Jakob stred med Herren.
Flere Gange er Rodin vendt tilbage til denne Skikkelse. Hans to
Bronzestatuer i Luxembourg-Museet vidner ikke blot om skarpe
Øjne og en følsom Haand; de er ogsaa udført af en plastisk
Grubler.
Lige indtil Lysippos’ Tid udfolder de græske Statuer sig
væsentligst til én Side; de kan gerne overskues fra et enkelt
Synspunkt. Men fra den hellenistiske Periode er der bevaret enkelte
Figurer, som først afslører deres Hemmeligheder, naar Beskueren
er gaaet helt rundt om dem. Saadanne Statuer er Den
borghesi-ske Fægter, Den borghesiske Satyr og Statuetten af Satyren, der
betragter sin Hale. Ogsaa Middelalderens og Ungrenæssancens
Statuarkunst er gennemført efter samme Princip som den ældre
antikke Statuarkunst; først Michelangelo krævede i enkelte senere
Arbejder af Beskueren, at han skulde flytte paa sig for at faa at
vide, hvad der var Kunstnerens Hensigt. Klarest ser man dette
i den ufuldførte Apollon-Statue i Bargello.
Naturligvis har hverken Hellenismen eller Michelangelo været
ukendte Lande for moderne franske Billedhuggere. Der er en og
anden nyere fransk Statue, som tvinger Beskueren til en Rundgang.
Villigt underkaster man sig denne Tvang foran Chapus bekendte
Jeanne D’arc-Statue. Først naar man er gaaet helt rundt om
Figuren, opdager man, at det ikke er en almindelig Bondepige, der
sidder paa Jorden med foldede Hænder, men at hendes Tanke
følger hendes Blik mod Himlen. Derimod udfolder Paul Dubois’
Enkeltfigurer sig — ligesom Ungrenæssancens — til én Side, og de
kan overskues fra ét Synspunkt. En af hans Figurer,
Madonnastatuen fra Trinité-Kirken, er næsten frontal.
Staar man foran Rodins „Manden, der vaagner", kræver
Hovedets Holdning, at man maa hen paa Siden af Figuren, og højre
Haands Bevægelse leder En om bag Figuren. Hvilken frisk og
dejlig Ryg! For at fange „Døberens" Blik maa man hen til ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
