- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
155

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Unge Mennesker og Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155 Unge Mennesker og Politik



opdrages til at lægge Hovedparten af deres almennyttige Arbejde
andetsteds, vil ikke gaa ud i Livet med rigtigt Bestik.

For at vende tilbage til de almene Ulemper: det maa betegnes
som uheldigt, at politiske Interesser huserer i et Menneske i lang
Tid uden at være forbundne med Valgret. Det er galt nok for de
valgberettigede, at deres politiske Viljer er saa stærkt kapsunerede;
den enkelte Vælger formaar saa grumme lidt med sin ene Stemme,
og han stemmer saa grumme sjældent og da i Regelen paa en Mængde
Sager ad Gangen, nemlig paa en Repræsentant, i hvis Haand han
lægger det hele, ganske vist med Ret til at kritisere — bag efter
Afstemningerne i Tinget. Det virker uheldigt tilbage paa Viljens
og Interessens Sundhed og Kraft, at Handlingsudslaget saaledes er
af utilfredsstillende Omfang. Men endnu værre er det, naar
Valgretten fattes og Individet ser sine politiske Viljer og Forsætter
ude-spærrede fra Handling. Saa maa der søges Mættelse ad Omveje,
i Halvheder, gennem Snakketøjet. Adskillige sygelige Udslag heraf
kan iagttages hos de unge, forskellige efter deres forskellige
Naturel. Hos nogle ses en overdreven Lyst til politiske Disputter,
hvorunder Kompasset fares rundt én, to, tre, og Stregerne trækkes
op med de stærkeste Farver. Hos andre findes en syg Hunger
efter stærke Ord, hvidglødende Betegnelser, der spruder Gnister;
og samtidig mangler Sansen for og Tilfredsstillelsen ved de
virkelig stedfindende politiske Handlinger, thi politisk handles der oftest
i Nuancer. Hos andre igen koncentrerer Interessen sig om de
politiske Mundhuggerier: bare to Modstandere kan komme rigtig i
Totterne paa hinanden og male hinanden Skæppen fuld; jo mere
Karambolage, des bedre. Hos enkelte skarpsindige er det endelig
Taktikken; Spillet som saadant, der interesserer.

Det maa lades Foreningen „De unges Valgret", at den søger
at samle de politisk interesserede blandt de unge om en dem
praktisk nærliggende Sag. Deri saavel som i selve den Sag, de samles
om, synes der mig at være noget sundt. Imidlertid er jeg bange
for, at Foreningen begrunder sit Krav om en Valgretsudvidelse
saaledes: „Vi unge Mænd paa 25—30 Aar er politisk interesserede
og fuldt modne til at tage Del i Statens Styrelse!" Det mislige
i denne Begrundelse, er at den indadtil i Foreningen og over for de
yngre og meget unge konsekvent vil afføde følgende Opraab: „Lad
os jo før jo heller sætte os ind i Politik, dygtiggøre os og give vort
Besyv med i Laget, for at d’Hrr. kan se, hvor modne vi er til
Valgretten!" Dermed er Dørene slaaede op for hele det Postyr, hvis Skygge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free