Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Bondestandens Revision
han søger sine aandelige Tilskyndelser i hel anden Retning end
denne.
Hovedfiguren i enhver Henseende er dog ßjærregaardsmanden.
Bedstefaderen og Sønnen kaster fra hver sin Side Lys over hans
Karakter. Støt og sikker, af Naturen stemt for langsomme Fremskridt,
hurtig og opvakt til at skønne, hvor det gælder praktiske Fordele,
ingenlunde uvillig men usikker og ængstelig, hvor det gælder
aandelige Spørgsmaal, saaledes staar han som Udtrykket for sin Stand
og sin Tid.
Den rolige, ikke meget dybtgaaende, men klare og fyldestgørende
Fortællemaade, Skjoldborg raader over, er fortræffeligt egnet til at
give et almindeligt Indtryk af Tilstande og Forhold. I Optrin, der
ikke er saa meget levende som anskuelige, fremføres Personerne i
Stillinger og Forhold, der hurtigt tegner deres ydre Omrids o:
deres Karakteristik saaledes, som Naboers og Vennes Omtale
efterhaanden har fæstnet den. Dette er et ægte episk Træk. Hvis
man genkalder sig Homer eller Sagaerne vil man se, at ogsaa
disses Helte er givet saaledes, som de lever for hinandens Øjne.
Deraf følger en vis Fasthed i Karakteristikken, thi intet Billede
staar med klarere Linier end det Ens Væsen spejler i de
sædvanlige Omgivelser, og tillige en Begrænsning, fordi et saadant
Gennem-snitsbillede knapt tager alting med, hvad de enkelte Iagttagere véd,
men paa Grund af en vis nødtvungen Hensynsfuldhed, gengiver
Sandheden uden dens skarpeste Kanter. Da den episk formende
Digter ikke røber mer end det, der er almindeligt Omdømme, beror
det paa hans Personers Skarpsind og Hensynsløshed, hvor meget
vi skal faa at vide. En Thersites, en Lars Hvol kan give
Anledning til Indblik og Mistanker, der ellers var forblevne urørte.
Det Bondestandens Epos, Skjoldborg har forsøgt at give os,
har været paa gode Veje til at lykkedes for ham. I den
fortræffelige Førstescene, hvor Bønderne samles om Præmiehingsten som
om et Afgudsbillede, har han givet et Anslag, der energisk fører
Læseren ind i Emnet, angiver Synspunktet, hvorfra Bogen skrives
og overtyder om dets Berettigelse ved sin freskoagtige Anskuelighed.
Han har med sin udprægede Sans for, hvor de nye Motiver findes,
dels udnyttet dels fremdraget til Brug for senere Behandling, hvad
der laa paa hans Vej. Bedst er Sogneraadsscenen lykkedes for ham,
og den er et opmuntrende Bevis for, hvor meget tilsyneladende
prosaisk Stof, der i de rette Hænder vil kunne blive til Digtning.
Bogen gaar i den Grad „up to date", at den tager baade System-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
