- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
192

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: Vor Udenrigspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192

Vor Udenrigspolitik

tilstrækkelig Tydelighed, hvad jeg vilde tilraade Venstremænd at
foretage under den nuværende Situation og i den nærmeste
Fremtid, skal jeg dog tillade mig at nævne de Punkter,
hvorpaa jeg mener, at Bestræbelserne fortrinsvis bør rettes. Først
bør dette ægte Venstreministerium under en af vore mest
udmærkede Mænds Ledelse støttes paa bedste Msade, medens de
separatistiske Bestræbelser bør bekæmpes med al Energi. Dernæst
bør vi taalmodig afvente Forsvars-Kommissionens Betænkning, og,
naar den kommer, modtage den som en Samling af højst
værdifulde Oplysninger fra sagkyndige om vort Lands Forsvarsmidler og
om Forsvarets Betingelser. Derimod bør man ikke modtage den
som en Aabenbaring af den højeste Visdom, blandt andet, fordi
den vigtigste Faktor mangler, nemlig Oplysningen om, hvad det
danske Folk føler og vil og tænker angaaende denne uendelig
vigtige Sag. En Kommissions-Betænkning, hvor indholdsrig og
fortræffelig den end er, kan ikke fri os for Valgets og Afgørelsens
alvorlige Overvejelser og Ansvar. Mundtlig og skriftlig maa denne
Sag behandles paa Møder, i Forsamlingshuse, i Blade, overalt, hvor
Landets vigtigste Anliggender kan drøftes. Det er mit inderligste
Ønske, at det deraf vil fremgaa som Landets urokkelige Vilje, at
vi skal forsvare os selv mod den største Overmagt, hvis det ikke
kan være anderledes, men at vi, for at det ikke skal komme
saaledes, i Tide skal søge Hjælp hos dem, der er stedt ligesom vi
eller, som i højeste Grad er interesserede i at vi hævder vor
Uaf-hændighen. Hvad jeg mener hermed, haaber jeg er blevet
fuldkommen klart af det foregaaende. Men Forudsætningen er, at det
danske Folk har Vilje og Mod til at være en af Forposterne for
vor Verdensdels Civilisation. Gid vi, som stoler paa dette
Sindelags Tilstedeværelse, maa faa vor Tillid bekræftet! Da bliver det
en stolt Tanke at være Borger i Danmark.

V. Pingel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free