Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. II. Ny Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny-Naturålisme
207
skede, og Gruset knirkede under Portørerne, der bragte
Monseig-neurs Portechaise tilbage fra et natligt Eventyr. Men hele Billedet
løftede sig til en Drøm; de rosenrøde Skyer formede sig som
legende Amoriner og unge Kvinder, og en snehvid Svane løsnede
sig ud af dem.
Det var overmaade graciøst. Et andet Billede, der forestillede
en natlig Fest i en Park, med gule Oranger og kulørte Lamper,
var et sandt Farvefyrværkeri, vel det festligst virkende Billede paa
hele Udstillingen. Det var ganske lærerigt at sammenstille dette
Billede, der kun aandede Farveglæde, med et andet Maleri ovre i
den tyske Afdeling, af Düsseldorferen Jodocus A. Schmitz. Han
havde benyttet Triptykon-Formen, det vil sige: han havde afdelt
Billedet paa tværs i tre Felter, et Hovedfelt i Midten og et halvt
saa bredt Felt til hver Side. Ved denne for Tiden yndede
Billedform tilstræber Kunstnerne dels noget formelt, dels noget reelt.
Man overfører nemlig Vægbilledernes Fordring paa monumental
Holdning til Staffelibilledet, man stiller sig den Opgave at lade
Side-billedeme for Øjet virke supplerende til Hovedbilledet;
Triptykon-Formen er ikke noget ilde Forarbejde til det monumentale
Vægmaleri. Og realiter tillader Triptykon-Formen Maleren inden for
samme Hovedramme at fremstille tre forskellige Momenter eller at
belyse en Sag fra tre forskellige Sider. Det sidste havde netop
Schmitz gjort i sit Triptykon.
Gennem alle tre Felter drog der sig et Landskab med samme
høje Horisont og gennemstrømmet af en Flod. Forgrunden var
mørk, men ude i Horisonten brød det første svage Dagskær frem.
I Midtfeltet saa’ man i én Slags Baad og i elektrisk Belysning,
tonende frem som et pludseligt Syn, et Selskab af Levemænd og
letlevende Damer paa et meget sent og meget animeret Stadium
af et Orgie.
Man følte sig dog mere flov end oprørt over ganske nøgtern
pludselig at stilles Ansigt til Ansigt med Venus vulgivaga og
Bac-chus — det er dog altid Guder, selv naar de har Tilhold i
Nat-kafeernes Separatkabinetter —, man følte sig ogsaa lidt flov paa
Kunstnerens Vegne, hvis Fremstilling mindede om en Politirapport,
og hvis Farve ikke var saa meget finere end et Markedsskilts.
Tilvenstre saa’ man i Sidefeltet et Par udslidte Arbejdsmænd,
der ved et Reb trak Baaden gennem Floden. Hvis det var
Kunstnerens Mening at vække vor Medfølelse med Arbejderne, var det
ikke lykkedes. Levemænd plejer jo at betale ganske godt ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
