Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. II. Ny Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Ny-Naturalisme
melse af, at Spanieren Ignacio Zuloaga fører En hen i rigtig
daarligt Selskab. Men gives der i Tyrefægtningernes Land et „godt"
Selskab i nordisk Forstand? At der gives redelige Mennesker ogsaa
i Spanien, derom fortalte paa en aldeles overbevisende Maade
Zu-loagas Portræt af Borgmesteren i Torquemada, Kunstnerens Fødeby;
denne stoute, aldrende Herre med de buskede Øjenbryn og med
Gamascher gjorde et fuldkommen ubestikkeligt og hæderligt
Indtryk, maaske mere iøjnefaldende, fordi Kunstneren lumskelig havde
stillet ham sammen med et Par rigtige Gavtyve. At der endnu
er Fanatikere i Spanien fik man at vide af Billedet af Selvplageren,
Munken med Halmbæltet og Tornekronen og de kantede Glanslys
i det vanvittige, himmelspilede Blik. Men det kan jo ikke nægtes,
at en af Zuloagas aandelige Stamfrænder, Ribera, har skildret den
Slags uhyggelige Fænomener baade mere indtrængende og mere
overbevisende. At det vrimler i Spanien med snurrige Gadefigurer,
gamle, maleriske Fyre, Vandsælgere, Honningsælgere, Frugtsælgere,
Folk der lever nok saa lystig fra Haanden og i Munden, fødes paa
Gaden og dør paa Gaden, det faar man ogsaa at vide gennem
Zuloagas Billeder, men herom har allerede Velasquez for
Aarhundreder tilbage givet os nok saa god Besked. Zuloaga maler ligesom
sin store Landsmand med Forkærlighed vanføre Dværge, men han
har ikke Velasquez’ Tungsindsblik. Zuloagas Dværg, der vandrer
sammen med anden Ungdom og Forlibthed paa „Passionernes Gade"
— Titlen paa et Billede, der saas i Düsseldorf —, er ung og
lykkelig som de andre, og han har Grund dertil, uagtet han baade
er Dværg og pukkelrygget; med sit fine, kloge, søde Hoved,
med sin Mandolin og sine Sløjfesko bringer han nemlig Lykke og
gør Lykke. Det er en uforglemmelig Skikkelse. Og det er slet
ikke til Forklejnelse for Zuloaga, at han genkalder Ribera og
Velasquez i Erindringen og stilles i Skygge af dem paa deres særlige
Omraade; han nedstammer fra dem i lige Linie, og paa sit særlige
Felt straaler han som en Sol. Ny og sælsomt fængslende, i højeste
Grad ejendommelige er hans Skildringer af Spaniens Piger, om
hvem Rygtet jo siger, at ej med Smiger de fanges let, men naar
de fanges, saa gaar der manges Forstand i Løb.
Man mindes i Mangel af andet disse tarvelige Opera-Vers, fordi
vi kender disse Kvinder bedre fra Scenen — maaske Variété-Scenen
— end fra Livet. De er os lige saa fremmedartede som
metalglinsende Kolibrier, men de er aabenbart ikke saa ufarlige. Se
blot paa deres Fjer! I Düsseldorf var der kun én af dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
