Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. II. Ny Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Ny-Naturalisme
med violet Sminke. De bevæger sig ikke i jævn Skridtgang; deres
Bevægelser er som en trippende Dans, med vuggende Hofter, paa
de bittesmaa Fødder. Og næsten uden Overgang slaar de over i
virkelig Dans. Det gælder ikke blot om den overstadige
Danserinde med sine Kastagnetter foran Rampen; det gælder ogsaa om
det unge smægtende, henrivende yndige Pigebarn, der gaar sin
trippende Fangedans hen ad »Passionernes Gade". Hvor de kan
danse, hvor de kan le, hvor de kan lokke med Vifter og stærke
Farver og besnære med Øjekast!
Man tvivler intet Øjeblik om, at naar de fanges, saa gaar der
manges Forstand i Løb. De er nemlig selv ogsaa lutter Passion,
uberegnelige som Kastevinde, kattekælne og grusomme. Men Gud
bevares hvor det er morsomt for en Stund at være sammen med
Mennesker, der uden mindste Forbehold lader sig fuldstændig
beherske af deres pludselige Indskydelser. Zuloaga skildrer, han
præker ikke, og dog kan man uddrage et Slags Moral af hans
Skildringer; den lyder: Lykken er den fuldkomne Ubundethed. Den
smukke sortklædte Zigøjnerske, der har gjort et godt Parti og er
blevet en fin Dame, vandrer resigneret forbi med sin Dværg og sin
Anstandsdame. Hun har betalt sine gode Kaar med den Pris, de
akkurat var værd: Glæden over dem. Se saa som Modsætning
det himmelglade Pigebarn fra Gaden, som ler over hele Ansigtet
og blotter sine røde Gummer, idet den gamle Frugtsælger slynger
en munter og kaad Bemærkning efter hende. Man er tilbøjelig til
i saadanne Billeder at lægge Mærke til det typiske; det for
Beskueren fremmedartede skulde være det typiske. Mai det varer
ikke længe, inden man ser, at Zuloagas Figurer netop er ganske
overordenlig individuelle. Der var i Düsseldorf et helt Galleri af
vidt forskellige Kvindeskikkelser: Den fejrede Primadonna (Consuelo),
de glade unge Danserinder, Pigen fra Gaden og Zigøjnersken, der
er blevet Dame, den smilende, statelige Andalusierinde og den
leende Zigøjnerske; endelig var der en ypperlig, men overmaade
nærgaaende Skildring, som Kunstneren kaldte „Mine tre Kusiner",
tre modne Damer. De smiler nok, men Smilet er bittersødt; der
er gaaet Galde i deres Væsen.
Zuloaga er en udmærket og beundringsværdig Maler; saa
nonchalant hans Billeder er gjorte, bredt malede, overlegent, uden
Fejlgreb, er Virkningen af dem meget beregnet. Et Par Gange har
han i de gamle, underlige Fyres kulsorte Øjne ladet Glanslysene
staa svovlgule; det virker som et glødende Krater. Og skønt hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
