Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. Lange: Moderne Biblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221 Moderne Biblioteker
men ved Siden heraf har det særlige Opgaver, der ikke kan siges
at gælde for alle Biblioteker. Det skal bevare Nationallitteraturen,
den nationale Aandskulturs Frembringelser, for Eftertiden. Det kan
jo med Rette siges, at det er Bøgers Ære og deres højeste
Bestemmelse at slides op, men dette Ord maa ikke anvendes paa de
Eksemplarer, der gemmes i et Nationalbibliotek. Der er desværre
syndet og syndes fremdeles meget mod det store kongelige
Biblioteks danske Afdeling med dens ofte uerstattelige Skatte ved det
store Udlaan og det dermed følgende store Slid paa Bøgerne, men
saa længe Folkebibliotekssagen i København ikke er kommen ind i
nye Baner, er der næppe noget at gøre derved. Afdøde
Underbibliotekar J. V a h 1, der indlagde sig saa slore Fortjenester af den
danske Afdeling, havde den Yndlingstanke, at Bibliotekets danske
Afdeling burde være et Præsensbibliotek, saa al intet udlaantes,
men Bøgerne kun kunde benyttes paa Bibliotekets Læsesal. Der er
for mig ingen Tvivl om, at denne Tanke i sig selv er rigtig, saa
snart den blot kan realiseres uden at træde berettigede
Studieinteresser for nær. De, der har Ansvaret for Biblioteket baade over for
Nutid og Eftertid vil gøre vel i at overveje alle disse modstridende
Hensyn og finde den rette Løsning i det rette Øjeblik.
Et Nationalbibliotek er endvidere et Bogmuseum; det skal,
hvad ikke alle Biblioteker behøver at gøre, gemme ogsaa forældede
Litteraturfrembringelser og stille dem til Raadighed for den
historiske Forskning i alle Videnskabsgrene. Med berettiget Stolthed
kan vi pege paa den Fuldstændighed, hvormed svundne Tiders
litterære Frembringelser er samlede i det kongelige Bibliotek, en
Fuldstændighed, der har den største Betydning ikke alene for vor
hjemlige Videnskab men ogsaa for den internationale Forskning,
der ofte her finder, hvad der forgæves er søgt i de store
Kulturlandes Bogsamlinger.
I denne Sammenhæng maa endnu nævnes, at et stort moderne
Bibliotek ogsaa har en Museumsopgave i særlig Forstand. I et
saadant bør der være et særligt Udstillingslokale, der er
tilgængeligt for Publikum til bestemte Tider som Statens andre Samlinger.
Her udstilles Haandskrifter til Belysning af Haandskriftvæsenets,
Skriftens og Miniaturmaleriets Historie, historisk og litterærhistorisk
mærkelige Haandskrifter, berømte Mænds Autografer, Prøver paa
Bogtrykkerkunstens, Bogillustrationens og Kartografiens Udvikling,
kunstnerisk udførte Bogbind og lignende Skatte, der kan tjene
til Udbredelsen af historisk, kunstnerisk og litterær Sans hos Almen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>