Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Referendum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Referendum
245
vil være uden Midler til at se, hvorfor Vælgerne ikke vilde vide
af Loven, og i hvilken Retning den maa gaa for at faa Vælgerne
med sig. Denne Indvending er dog langt mere teoretisk end
praktisk; Regeringen vil altid let kunne undersøge Motiverne til
Vælgernes Stemmegivning, Bladene vil jo f. Eks. være en
Vejledning i saa Henseende. Men al Værdi taber denne Indvending, naar
— som i Schweitz — Referendumet er ledsaget af sit naturlige
Korrektiv, Initiativet. Dersom Parlamentet vedtager en Lov, som
Folket ikke billiger, kan Folket, foruden at forkaste den, ved sine
Ledere udarbejde en ny Lov og kan vedtage den til Trods for
Parlamentet. Det værste er at Folkets Ledere altid vil blive
re-kruterede blandt de velstillede Overklasser, fordi kun de besidder
Fritid og Kapital nok til at kunne gennemføre en Agitation for
eller imod en Lov.
Disse og mange andre Indvendinger er blevne rejste mod
Referendum. Til Trods herfor er det imidlertid en Kendsgerning,
at Referendum og Initiativ som et fast Led af den politiske
Organisation arbejder ganske godt i Schweitz. Dels er jo de fleste
af de rejste Indvendinger lige saa fuldt anvendelige paa den
repræsentative Regeringsform, dels har denne jo sine egne mange
og store Mangler. Klasselovgivning, Røgtelse af Særinteresser har
over alt været Følgen af repræsentativt Regeringssystem, medens
selv de højeste og mest vitale Spørgsmaal ikke har kunnet
unddrages fra Partiernes Indflydelse. I Schweitz er alt dette
anderledes. Selv om ingenlunde Referendumet altid har virket
tilfredsstillende, har det dog dér staaet sin Prøve som en
Forfatnings-form, der i hvert Fald kan maale sig med Parlamentarismen.
Som en tidligere engelsk Gesandt i Schweitz skriver i en
Indberetning: „Referendum har slaaet Rod og er vokset over alt, hvor
det er bleven indført, og ingen alvorlig Politiker af noget Parti
vilde nu tænke paa at forsøge at faa det afskaffet." Og alt, som
det er vokset, har det omformet og renset det politiske Liv. I
Stedet for parlamentariske Partikampe og styrtede Ministerier har
der i Schweitz udviklet sig en politisk Stabilitet, der bedst belyses
ved den Kendsgerning, at saavel i Kantonernes Statsraad som i
Forbundsraadet sidder Mænd, der i over 20 Aar har udøvet
Ministergerning. En Hovedgrund hertil er, at Ministrene, om man
kan kalde dem saa, saa fuldt ud er Folkets Tjenere, at de savner
al Grund til at gaa af, fordi en Afstemning gaar dem imod i
Huset eller i Folket. De har da kun at koncipere et nyt Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
