Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Lady Grizel Baillie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Lady Grizel Baillie 256
svag, havde ondt ved at gaa og mistede sine Sko i Pløret; Grizel
maatte saa tage hende paa Ryggen og bære hende Resten af Vejen,
mens en skotsk Herre, der var med, bar hendes Smule Rejsetøj.
I Rotterdam tog Faderen imod dem, og da nu hele Familien
samledes i Utrecht, glemte hun al Møje og følte kun Lykke og
Tilfredshed.
Det var just ikke Herrekaar, de levede under. De havde faa
Penge og mange Munde at føde; foruden Familien var der hyppig
4—5 landflygtige Skotter ved Bordet. Grizel syntes senere, det
var et helt Mirakel, som de kunde klare sig. Hun maatte bære
Husets Byrde, da de kun havde en lille Opvaskningspige til Hjælp.
Grizel maatte op før 6 og tænde Ild og varme Faderens Morgenøl,
saa klædte hun Børnene paa og førte dem til Faderens Værelse,
hvor han underviste dem: han havde ikke Raad til at lade dem
gaa i Skole. Saa gik hun paa Torvet eller til Mølle, gjorde Huset
rent og lavede Middagsmad, holdt Tøjet i Orden og bødede
Børnenes Klæder. Et Par Gange om Ugen sad hun oppe og arbejdede
om Natten. Hendes ældste Broder Patrick var kommen ind i
Prinsen af Oranjes Garde, og hun maatte sørge for, at han kunde
se pæn ud med rene Kniplingskraver og Mansketter. Endda fik
hun Stunder til at lære Fransk og Hollandsk hos Faderen sammen
med Børnene. Der var ogsaa fra den Tid en Bog med Sange,
hun havde skrevet eller skrevet af; mange af dem var hun
betegnende nok kun bleven halvt færdig med, somme brød af midt i
en Sætning: Huspligterne havde aabenbart kaldt hende bort fra
Versene.
Under alt dette Slid var hun altid i Perlehumør; hun sagde
senere, at disse Landflygtigheds-Aar næsten var den fornøjeligste
Del af hendes Liv. Hendes yngre Søster Christian, som ikke havde
Sans for Husvæsen, dyrkede i Stedet Musik: Familien var
musikalsk, og de havde af deres ringe Midler faaet købt sig et Spinet
Grizel sang og spillede lige saa godt som Christian, og holdt af
Musik som de andre; men det var kun i Ny og Næ, hun kunde
snappe sig lidt Tid til den Fornøjelse. Alligevel var hun ikke
Skygge af gnaven eller skinsyg paa Søsteren: de vekslede mangen
Spøg over deres forskellige Hverv.
Der har været en ukuelig Munterhed i den Familie. Byens
lærde Mænd kom tit paa Besøg hos Hume, der selv var en
kundskabsrig Mand og i sin Tid havde studeret Retsvidenskab i Paris.
De blev da gerne trakterede med et Glas Alabastøl, en -Slags finere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
