Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Lady Grizel Baillie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lady Grizel Baillie
259
eller var med i en Leg. Hun var selv nøjsom og sparsommelig,
men for sin Slægt ofrede hun Penge redebont og laante dem eller
skaffede dem Laan. „Jeg har aldrig set Mage til dig, Kone,"
spøgede hendes Mand, „jo ældre du bliver, des mere ødsel bliver du;
men gør, som du har Lyst, blot du ikke sætter mig i Gæld." Da
hendes Broder, Lord Polwarth, i 1716 rejste udenlands, overtog
hun Styret af alle hans Sager, sørgede for hans Børns Opdragelse,
sendte den ældste Søn paa Rejse, tog selv med de to andre til
London og fik dem i Skole dér, holdt dem med Klæder og Penge
og sendte dem siden til Holland for at studere, alt med en Mængde
Umage og Besvær. Da hendes Fader i sin Alderdom trængte til
Hjælp i sine private Sager, klarede hun dem for ham og passede
hans Regnskaber. Engang da en af hans Godsbestyrere skulde
fratræde, arbejdede hun et Par Maaneder fra 5 om Morgenen til 12
om Aftenen og gav sig næppe Tid til at spise, for at efterse hans
Regnskab og faa det i Orden.
Hvor stærk hendes Familefølelse var, saas naar Døden kom i
Slægten. Da blev hendes Hjerte tungt. Hun havde af Naturen en
lidenskabelig Sjæl, det mærkedes, naar hun mistede en af sine
kære. Glæden over Revolutionen i 1688 gik helt under i Sorgen
over hendes Søster Christians samtidige Død. Da hendes Moder i
1703 laa for Døden og Børnene samledes om hende, var Grizel
saa fortvivlet, at hun gemte sig bag Sengegardinerne, til den
døende savnede hende og kaldte hende frem og velsignede hende
fremfor dem alle for det hjælpsomme Barn, hun havde været.
Faderen, Lord Marchmont som han nu hed, blev 84 Aar og
døde først i 1724; ogsaa hans Død tog Datteren sig nær, meget
mere end han selv gjorde. Han blev ved at være munter til det
sidste. Et Par Aar før sin Død, da han havde en Flok Børn og
Børnebørn hos sig, lod han sig bære ned for at se dem danse:
„han kunde ikke selv danse med, men saa kunde han slaa Takt
med Foden". Dans var den bedste Medicin, han kendte, sagde
han; den rørte Legemet og muntrede Sjælen. Da han var bragt
til Sengs, holdt de op at danse for ikke at forstyrre ham, men
han sendte Bud, at de bare skulde blive ved at more sig. Selv
paa Dødslejet gjorde han Løjer; et Par Timer før han døde, lo han
ved Tanken om, hvor Ormene vilde blive skuffede, naar de kom
til ham og ventede sig et godt Maaltid og kun fandt Skind og Ben.
Alderdommen tog ikke paa Lady Grizels Virkelyst. Hendes
Svigersøn Lord Binning skulde til Syden for sit Helbred, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
